Palmanova
I denne guide
Vælg Palmanova for
- Fantastiske strande
- Alsidigt rejsemål
- Fysiske aktiviteter
- Mange gode hoteller
- Varieret udvalg af spisesteder
Her ligger Palmanova
Palmanova - Guide til aktiviteter og ophold
Palmanova er et dejlig familievenligt rejsemål på Mallorcas smukke sydvestkyst, der samtidig ligger i Palmabugten, med kort afstand til storbyen.
- Opdateret: 5. februar 2024
Om Palmanova
Palmanova er naboby til Magaluf på Mallorcas sydvestlige kyststrækning og byder på en af de mere alsidige solferie destinationer på Mallorca.
Palmanova er i modsætning til Magaluf, langt mere familievenlig, en god base på det sydlige Mallorca, hvorfra det er let at komme til alle oplevelserne på øen.
Palmanova er et af de største steder på Mallorca der er udnyttet udelukkende for at skabe rammerne om den perfekte ferie på Mallorca, hvilket ikke gør det dårligere, tvært imod giver det gode forudsætninger for en gennemført ferie på Mallorca.
Mallorca Pass
Kombiner seværdigheder og aktiviteter med Mallorca Pass, der giver adgang til 14 forskellige seværdigheder, bl.a. La Seu katedralen, Bellver og Palma Aquarium.
Aktiviteter og oplevelser i Palmanova
Palmanova er et fantastisk all-round rejsemål, der byder på alt du kunne drømme om af en badeby. Her er masser af sjove og afslappende aktiviteter, så du rigtig kan mærke at du er på ferie. Her er nogle forslag til aktiviteter, du kan glæde dig til, i og omkring Palmanova.
De tre vidunderlige strande
Palmanova er hjemsted for hele tre vidunderlige sandstrande, der sammenlagt måler over 1 kilometer. Strandene er brede, med god plads til både afslapning med lydbog og strandaktiviteter.
Skal der ske lidt mere, kan du glæde dig til tur på bananbåden, parasailing, surfing, jetski og vandski.
Tag et forfriskende cruise omkring kysten
Katamaranerne med glasbunde læggertil i Palmanova, og tager dig rundt om Mallorcas smukke sydvestkyst. Skønne bugter, klippevægge og små laguner er med til at danne det spektakulære havlandskab, som du kan nyde under et par timers sejlads. På soldækket kan du slappe af og få lidt sol, mens du nederst kan observere det maritime liv under båden.
Der er så evigt smukt og fortryllende i de mange små laguner, der gemmer sig mellem klipperne omkring Mallorcas kyster. Tag nmed ud og udforsk dem.
Spil minigolf i tropiske omgivelser
Ved Golf Fantasia finder du tre 18-hullers golfbaner beliggende i de smukkeste tropiske omgivelser med palmer, vandfald, søer og dekorationer oplyst med farverige lamper. Parken er en fantastisk oplevelse for alle, der elsker minigolf.
Tag i Katmandu Park
Katmandu Park er en lille, men actionfyldt forlystelsespark, der har sjov til hele familien. I parken finder du det skøre hus, der er en blanding af et hurlumhejhus og eksperimentarium. Parken byder også på 4D og 5D biografer, laserpistoler, vandrutsjebaner og en minigolfbane. Der er selvfølgelig også cafeteria og bar, når det er tid til en forfriskning.
Tag i Marineland
Søløver, pingviner, hajer, krybdyr, eksotiske fugle og hovedattraktionen delfinshowet, er alle blot nogle af de oplevelser og indtryk, du kan møde i Marineland i nabobyen Portals Nous. Marineland er både sjov og lærerig, og derudover donerer Marineland en del af deres overskud til velgørenhed og forskellige dyreorganisationer.
Tag i Western Water Park vandland
Western Water Park er et sjovt vandland for hele familien, pakket ind som det vilde vesten. Glæd dig til at rutsje ned ad de mange rutsjebaner, bade i bølgebassinet, dase den i gummiringe eller på solterrasserne, og andre sjove aktiviteter. Her er også et mini-vandland for de mindste, og hver dag er der underholdning i form af show på den store scene. Western Water Park ligger i Magaluf, et par minutters kørsel fra Palmanova.
Kør om kap på gokartbanen i Magaluf
I nabobyen Magaluf ligger en fed gokartbane, hvor du kan køre om kap med familie eller venner. På banen kan du prøve gokarts der kan køre helt op til 90 km/t, så hvis du er en ægte adrenalinjunkie, er det her det sker.
Udforsk den blå verden
Tag springet og dyk ned i Det Baleariske Hav, hvor du oplever en verden af farverige fisk og planter. Big Blue Diving School i Palmanova er specialiseret i i familievenlige dykkerture, og tage børn helt ned til 8 år med på tur. Instruktørerne er flersprogede, og alle niveauer er velkomne. Er du erfaren dykker, kan du også komme med på tur til undersøiske grotter og et sunket skib.
Snup en drink på en beach bar
Langs strandene i Palmanove ligger en række fancy beach bars, med chilled middelhavsstemning og chic interiør, perfekt til afslapning med en cocktail og en opdatering til Instagram.
Lad dig rive med af Pirates Adventure
Spænd selen og gør dig klar til at blive blæst omkuld, når akrobater i verdensklasse indtager scenen. Pirates Adventure er en kæmpe succes, et dinner & show, der har underholdt i mere end 20 år nu, og som fortsætter med at begejstre. Der findes også en 18+ version af showet, kaldet Sizzling Pirates Reloaded.
Palma Aquarium
Lad dig fascinere af hundredvis af dyrearter, der lever i verdenshavene, sammen med Europas største hajtank og masser af sjove aktiviteter.
Andre skønne aktiviteter omkring Palmanova
Cykling
Strandpromenader, havne fyldt med luksusyachts, bølgende bakker og fyrretræsklædte bjerge; det sydvestlige landskab er en fornøjelse at udforske på cykel. Der ligger flere cykeludlejningsfirmaer i Palmanova, der tilbyder forskellige cykler, der matcher niveau og behov. Vælg mellem E-cykler, bycykler, mountainbikes og landevejscykler. Guidede private og gruppeture kan arrangeres.
Kurbad
Tag en pause fra aktiviteterne og nyd en tur til Arabella SPA, et af Mallorcas bedste kurbade. De rummelige faciliteter omfatter hydropools, sauna, egyptisk saltlagebad, ishule, jetbrusere, samt en omfattende liste af behandlinger hentet fra østlige og vestlige traditioner.
Besøg Palma
Den baleariske hovedstad har så meget at byde på og ligger mindre end tyve minutters kørsel fra Palmanova. Se de mest slående vartegn, såsom La Seu-katedralen og Almudaina-paladset. Besøg kunstgallerier, museer, butikker, historiske pladser, friske madmarkeder og skjulte haver. En dag i smukke Palma vil helt sikkert være inspirerende og forfriskende.
Spil golf nær Palmanova
Sydvestkysten er hjemsted for flere af Mallorcas bedste golfbaner, hvor sjov og udfordring venter. Lige om hjørnet venter hele tre gode golfbaner; i Santa Ponca, i Bendinat og i Calvià.
Besøg et lokalt marked
Markederne på Mallorca er kendt og elskede af lokale som turister. Nyd den autentiske stemning på markedet i Calvià by, et traditionelt marked med friske grøntsager, oste, kød og håndværk, der sker mellem de gulbrune rustikke husfacader.
Er du mere til et marked lidt mere for turister, så er det i Santa Ponça om søndagen, hvor der kan findes lidt mere tøj, tasker mv.
Palma er en levende by, med masser af butiksliv, lækre spisesteder og kulturarv, der venter på at du udforsker byen.
Hvor skal du bo i Palmanova?
Palmanova er et populært rejsemål, da både beliggenhed og faciliteter er fantastiske her. Palmanova er bygget rundt om tre strande, og derfor har du rigtig god mulighed for at finde hotel med havudsigt her.
Spisestederne i Palmanova
Der er masser af spisesteder i Palmanova, og du finder alt fra traditionelle egnsretter til kinesisk.
Palmanova er et stor område, der tiltrækker feriegæster fra over hele verden og ikke alle aldre, så du kan være temmelig rolig i forhold til at finde noget der smager dig her.
Mange spisesteder i Palmanova, særligt omkring Passeig de Mar, tilbyder udendørs haver og terrasser, med afslappet stil og udsigt over den smukke bugt.
Her er de bedste hoteller i Palmanova
Med 3 strande og fantastisk beliggenhed er Palmanova et populært rejsemål, der byder på masser af skønne hoteller. Her er de bedste.
Indkøb og shopping i Palmanova
Omkring promenaden og den tværgående hovedvej i Palmanova, finder du en lang række små butikker, der handler med alt muligt. Der er rigeligt mulighed for at fylde lagrene med alt fra sodavand til badedyr.
Er du til mere shopping, så smut en tur ned til nabobyen Magaluf, hvor indkøbscenteret Momentum Plaza venter med high-street fashion. I Portals Nous og Port Adriano venter high-end fashion brands og designervarer.
Endelig er du blot 20 minutter fra hovedstanden Palma, hvor tusindvis af små butikker venter i de snoede gamle gader og små placas.
Med én af Mallorcas bedste strande, et kæmpe udvalg af aktiviteter for børnefamilier og fantastisk beliggenhed, er Magaluf et oplagt rejsemål for de fleste familier.
Ofte Stillede Spørgsmål
Her er de bedste overnatningsmuligheder i Palmanova:
Palmanova ligger godt 25 km fra Palmas lufthavn.
En taxa fra lufthavnen vil koste omkring 32 euro og tage ca. 20 minutter.
Hvis du foretrækker en mere komfortabel transport, så overvej en privat minibustransfer med aircondition. Se mere og book her
Palmanova har tre dejlige strande, alle belønnet for deres renlighed og lave klare vand, der gør dem særligt børnevenlige.
Vigtige telefonnumre
Nationalt politi: 091
Nærpoliti: 092
Civilgarden: 062
Brand: 080
Maritime nødstilfælde: +34 900 202 202
Offentlig transport
Buslinje: A11 (lufthavnsbus), 104, 105, 107
Nyttige links
Flere interessante steder du skal opleve på Mallorca
Santa Ponça
Santa Ponça vokser sig stadig mere populær år for år, et rejsemål med et utroligt aktivitetsudbud og masser af hoteller med havudsigt.
Camp de Mar
Camp de Mar ligger i en smuk og beskyttet lille bugt for foden af bjergene på Mallorca, hvor du kan se frem til hoteller med havudsigt og en dejlig sandstrand 🌞
Cala Millor
Cala Millor er østkystens største og mest populære ferieby på Mallorca. Her finder du lækker strand, mange hoteller, spisesteder og aktivitetstilbud.
Cala d’Or
Cala d'Or I denne guide Vælg Cala d'Or for Fantastisk strand Fysiske aktiviteter Familievenligt Stort udvalg af gode hoteller Alsidigt rejsemål Masser af spisesteder Her ligger Cala d'Or Cala d'Or, Mallorca - Rejseguide til aktiviteter og ophold Cala d'Or er én af danskernes favoritter når det kommer til rejsemål