Cales de Mallorca

I denne guide

Vælg Cales de Mallorca for

Her ligger Cales de Mallorca

Cales de Mallorca markeret på kort over Mallorca.

Cales de Mallorc - Rejseguide til aktiviteter og ophold

Cales de Mallorca er en mindre og mere rolig ferieby på Mallorcas østkyst, skabt til hoteller og turisme. 

Introduktion til Cales de Mallorca

Cales de Mallorca er en af de nyere og stadigt voksende feriedestinationer på østkysten for familier i alle størrelser.

Resortet er udviklet omkring tre mindre gyldne bugter med fantastiske strande.

Cales de Mallorca er en god base for en familie- eller badeferie i naturskønne omgivelser, uden for meget travlhed – dog med faciliteter til at underholde alle.

Mallorca Pass

Kombiner seværdigheder og aktiviteter med Mallorca Pass, der giver adgang til 14 forskellige seværdigheder, bl.a. La Seu katedralen, Bellver og Palma Aquarium.

Aktiviteter og oplevelser omkring Cales de Mallorca

Hvad skal man opleve i Cales de Mallorca?

Flere af Mallorcas mest besøgte og ikoniske seværdigheder ligger ikke langt fra Calas de Mallorca. Både de berømte dragegrotter, Cuevas del Drach og det ældgamle slot, Santuari de Sant Salvador, på toppen af et af de nærliggende bjerge, er indenfor 20 minutters kørsel.

En smule længere nordpå, finder du Safari Zoo, en zoologisk have, med mulighed for at komme helt tæt på zebraer, antiloper, giraffer og en masse andre eksotiske dyrearter. Der ligger desuden to andre eksotiske parker i nærheden, hvor du kan opleve vilde fugle og sjældne planter.

En tur i katamaran med glasbund rundt om kysten hører næsten obligatorisk til en badeferie. Her får du mulighed for, at nyde Middelhavet over og under overfladen, mens solen bager fra den rene friske luft som du sejler rundt mellem de små laguner.

Et besøg i Manacor, Mallorcas andenstørste by, er en super ulighed for at se en anden side af Mallorca og samtidig besøge den berømte perlefabrik, Majorica Pearls.

Tag en tur i minitoget

Rejser du med børn, skal du tage en tur med minitoget, der kører rundt i Calas de Mallorca. Minitoget er både sjovt og en hyggelig måde at lære området at kende på, en slags mini-sightseeing.

Nyd de lækre Blue Flag strande i Calas de Mallorca

Calas de Mallorca er bygget omkring 3 mindre strande, kaldet Cala Antena, Cala Domingo Gran og Cala Domingo Petit. Alle tre strande er markeret med det såkaldte ‘blå flag’ – en europæisk standard for særligt rene og børnevenlige strande.

Alle 3 strande i Calas de Mallorca er beskyttet mod vinde i de små bugter. Du finder samtidig gode faciliteter som solvogne, parasoller, brusere, toiletter og beach bar – alt til en fuldendt dag ved stranden.

Tag op opdagelse i den blå verden

Dykning er en sjov og mindeværdig aktivitet, og en af de mest populære ting at udøve på Mallorca. Du kommer ned og udforsker det dybe blå hav, de farverige rev og det maritime liv, der lever i perfekt harmoni under overfladen af Det Baleariske Hav. Du kan dykke til grotter, dale og rev fulde af farver og liv. Fortæl instruktøren hvad du vil opleve, og han/hun arrangerer den perfekte dykkertur til dig.

Mallorcas klare rene vande går øen til et paradis for dykkere. Du kan glæde dig til smukke undersøiske enge, farverige fisk og følelsen af frihed.

Sant Salvador

Den gamle helligdom Sant Salvador ligger på toppen af bjerget af samme navn, i over 400 meters højde. Helligdommen blev bygget i midten af det 14. århundrede, som et sted for befolkningen at søge tilflugt under den sorte døds raseri. Sant Salvador er uden tvivl et af de mest populære vartegn i det nærliggende område, og tilbyder den mest betagende udsigt fra de mange panoramapunkter. Hvis du er til fods, så kan du følge den gamle pilgrimssti markeret af de 12 stationer i via crucis. Hvis du er i bil, er der en komfortabel asfalteret vej hele vejen til toppen.

Et af Mallorcas mest populære besøgsmål ligger blot få kilometer fra Cales de Mallorca, det hellige bjerg Sant Salvador. Snup en forfriskning på cafeteriet heroppe, og snus omkring på det gamle kloster og ny panoramaudsigten over øen.

Sejl rundt om kysten i katamaran

Fra molen i Cales de Mallorca afgår hver dag katamaranbåde, der sejler omkring den smukke østkyst. På turen opdager du mange af kystens små uberørte jomfrubugter, ligesom du får mulighed for at springe i og tage en dukkert i det krystalklare vand.

Mange af katamaranbådene har også glasbund, så du kan observere livet på havbunden.

Oplev Mallorcas fortryllende små jomfrubugter, gemte laguner og charmerende gamle fiskerihavne, når du svæver over havoverfladen ud for kysterne.

Cykling fra Calas de Mallorca

Terrænet i Manacor kommune er perfekt til landevejscykling, der er noget for alle niveauer. Det omfattende og velholdte netværk af asfalterede veje gør det problemfrit at komme ud og rundt på øen, du kan nå de mest naturskønne og maleriske steder, mens du nyder den friske luft under middelhavssolen.

Tag på golfbanen

Blot 15 minutter fra Calas de Mallorca ligger Vall d’Or golf, en både flot og udfordrende golfbane. Her kan stort set alle handicaps spille med, og have en sjov dag. Til golfbanen hører også klubhus og restaurant, der serverer lækre anretninger med årstidens lokale råvarer.

Cuevas del Drach (Dragehulerne)

En af Mallorcas største turistattraktioner ligger kun en kort køretur fra Calas de Mallorca, de fascinerende Dragegrotter. Disse fascinerende underjordiske huler med hundredtusindvis af stalagmitter og drypsten, der er blevet skabt gennem millioner af år, giver en mindeværdig tur, der passer til alle aldre. I bunden af hulerne vil du opleve Europas største underjordiske sø, Lago Martel. Her vil et orkester optræde med en klassisk koncert for dig, og du kan hoppe i en af bådene og sejle gennem de oplyste grotter.

Oplev den magiske verden under jordens overflade, når du tager på opdagelse i Mallorcas berømte Dragegrotter, der også er hjemsted for en aaf Europas største underjordiske søer der lyses op. 

Hvor skal du bo i Cales de Mallorca?

Størstedelen af hotellerne i Cales de Mallorca er målrettet småbørnsfamilier, og her får du en god pakke der sikrer at du slipper for bekymringer og ansvar. 

Lejlighedshotel med pool og havudsigt i Calas de Mallorca, Spanien.

HSM Calas Park

Booking.com
calas-mallorca-hotel-boernevenligt-familier-legeland

Iberostar Cala Domingos

Booking.com
hotel-calas-mallorca-all-inclusive-spanien-sommerferie

AluaSun Cala Antena

Booking.com

Spisestederne i Cales de Mallorca

Mad og drikke er let fundet til alle smagsløg i Calas de Mallorca. Foruden lækre fisk og skaldyrsanretninger, har Calas de Mallorca et fint udvalg af internationale menukort, så uanset om du er til indisk, kinesisk, pizza eller steak – intet problem.

Feriebyen er bygget til at imødekomme alle behov for en typisk børnefamilie, så føl dig helt tryg på restauranterne, børn er velkommen og der er specielle børnemenuer at finde.

Barer og natteliv i Cales de Mallorca

Du finder en række barer i byen, foruden dem, der hører til hotellerne. Her er dog intet vildt natteliv som sådan, Cales de Mallorca er et udpræget småbørnsfamilie-resort, bygget til formålet.

Shopping i Cales de Mallorca

I centrum af Calas de Mallorca, finder du det store Centro Commercial, hvor en lang rækker forretninger og supermarkeder holder til. Her kan du købe ind til strandturen, lidt ekstra til værelset eller hvad du måtte have behov for. Desuden de typiske souvenirshops.

Andre indkøbsmuligheder er i Manacor eller Felanitx – særligt i Felanitx, hvor det store marked om søndagen, er en god mulighed for at gøre en god handel.

Når eller hvis du besøger Palma de Mallorca på en dagtur, får du rigeligt med muligheder for shopping i verdensklasse. Selve Cales de Mallorca har ikke rigtige shoppingmuligheder.

Begivenheder i Cales de Mallorca

September

Festes Populars de Cales de Mallorca

Festes Populars er et initiativ bragt til Cales de Mallorca, så du kan se og nyde nogle af de ægte mallorcanske traditioner. På festivalen vil der være forestillinger af xeremiers (mallorcanske sækkepiber), folkedanser, et marked, ildshows osv. Dette er en fantastisk chance for dig for virkelig at mærke den mallorcanske sjæl.

Ofte Stillede Spørgsmål

Med taxa vil det tage dig omkring en time at komme til Calas de Mallorca fra lufthavnen, og koste dig omkring 70-80 euro.

Vigtige telefonnumre

Nationalt politi: 091
Nærpoliti: 092
Civilgarden: 062
Brand: 080
Maritime nødstilfælde: +34 900 202 202

Offentlig transport

Buslinje: 416, 428

Flere skønne rejsemål du skal opleve på Mallorca