Søg
Close this search box.

Torre dels Enagistes

Den gamle herregård Torre dels Enagistes, hjemsted for Manacors lokale historiemuseum.

Torre dels Enagistes er en tidligere herregård og senere fæstning, som udgjorde en del af Manacors bygrænse, beliggende i den sydlige udkant af Manacor by.

Torre dels Enagistes blev bygget af Pelai Onis, umiddelbart efter den catalanske reconquista af Mallorca (ca. 1229-1231). Den arkitektoniske stil er karakteristisk for herregårde i Catalonien og Mallorca fra den tidlige middelalder.

Det er tydeligt at se, at Torre dels Enagistes har haft virke som forsvars-etablissement, det enkelte indgangsparti og kreneleringen med skydeskår i på taget, vidner herom.

I dag lægger Torre dels Enagistes hus til Manacors historiske museum, Museo d’Historia de Manacor, som udstillinger imponerende samlinger fra arkæologiske udgravninger og historiske beviser på livet omkring Manacor gennem middelalderen og frem til det 20. århundrede.

På museet kan du opleve arkæologiske og historiske fund fra Manacor og omegn, der tager dig på en rejse gennem den etnologiske udvikling af Manacor.

Oprindeligt blev Museu d’Història de Manacor stiftet udelukkende som arkæologisk museum, på baggrund af en større donation fra amatør-arkæologen, Joan Aguiló i Pinya, der i 1908, gjorde den fantastiske opdagelse af ruinerne af den kristne basilika fra ca. det 5. århundrede, Son Peretó, beliggende udenfor Manacor.

I dag huser Museu d’Història de Manacor imponerende samlinger af såvel arkæologiske artefakter og mønter fra romertiden, som maskineri og redskaber nyere tids håndværksfag, alt sammen ting der centrerer sig omkring livet i Manacor og resten af Mallorcas østlige del.

Udstillingerne på Manacors historiske museum huser også fund af tidligere bopladser fra byzantinerne (nu Istanbul) samt remedier og gravgaver fra større nekropoler, som Manacor har haft mange af.

Museu d’Història de Manacor udvider sig år for år, som man konstant finder flere genstande fra ruinerne af den tidligere basilika ved Son Peretó samt fra gravstederne.

Adresse og kontaktinfo

Mandag 9:00 - 14:00
Tirsdag Lukket
Onsdag 9:00 - 14:00
Torsdag 9:00 - 14:00 / 17:00 - 19:30
Fredag 9:00 - 14:00
Lørdag 9:00 - 14:00 / 17:00 - 19:30
Søndag Lukket
 

Flere interessante musser du skal opleve på Mallorca