Oratorio del Cocó

En fredfyldt oplevelse

I den ganske sydvestlige udkant af Lloseta, udspringer den lille å, Cocó. Historien eller legenden fortæller, at en hyrdedreng i færd med at vogte får, fandt en statue forestillende Jomfru Maria i åens kant. På daværende tidspunkt var der intet kapel i Lloseta, så landsbyens folk bragte figuren til kirken i centrum af byen.

Få dage efter statuen var placeret i Llosetas kirke, forsvandt den på mystisk vis igen tilbage til stedet ved åen, hvor den var fundet. Landsbyens befolkning anerkendte tegnet og lod statuen forblive på sit ønskede værested.

Efterfølgende besluttede indbyggerne dog, at bygge et kapel ved åen, som fik navnet Oratorio del Cocó. Greven af Ayamans betalte for opførelsen af kapellet, mens indkomsten fra de nærliggende olivenplantager, betalte for vedligeholdelsen.

Oratorio del Cocó blev indviet i år 1878 og selv om statuen af Jomfru Maria nu har affundet sig med en plads i sognekirken, tager lokale pilgrimme stadig deres årlige rejse til kapellet. I dag er der opsat en ny statue af Jomfru Maria, pyntet med flotte sten.

Populært lige nu

Palau de Almudaina, royalt palads i Palma by, på øen Mallorca i Spanien.

Palau de l’Almudaina

Almudaina-paladset er vel nok Palmas og Mallorcas mest betydningsfulde bygning; det var her Palma blev grundlagt. Almudaina-paladset er en del af Spaniens nationale arv, og en fantastisk oplevelse

Læs mere »

Flere helligdomme du kan besøge på Mallorca

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *