Museu Ses Voltes

Museu Ses Voltes er et offentligt og kulturelt rum, der bruges til forskellige midlertidige udstillinger og kulturelle events.
Ses Voltes var en del af den gamle by der omsluttede Palma de Mallorca og blev bygget af militæringeniøren, Manuel Santander, i årene mellem 1771 og 1801. Bygningerne rundt om den lille gård blev brugt som barakker til soldater, du kan se kanonhullerne i væggene.
Ses Voltes har siden 1985 tilhørt Palma de Mallorcas kommune og den priviligerede placering for foden af den smukke Sa Seu katedral, gør Museu Ses Voltes til et evigt travlt og befolket sted.
Museu Ses Voltes
Passeig Dalt Murada
07001 Palma de Mallorca
Tlf: +34 971 728 739
Åbningstider & Priser
Tirs – lør | 10:00 – 15:45 |
Søndag | 10:00 – 13:45 |
Mandag | Lukket |
Entré | Gratis |
Palma
Palma er Mallorcas og de baleariske øers hovedstad, en by der flere gange er kåret som den bedste by i verden at bo i. Palma har en lang og spændende historie, der tager os helt tilbage til dens grundlæggelse i romertiden. Gennem mere end et årtusind har flere kulturer haft sat deres præg på byen, som på mange måder ebber af kulturhistorie og mangfoldighed. Palma er et oplagt besøgsmål på enhver tur til Mallorca, der er altid noget at se eller lave her, f.eks. en shoppingtur i de mange butikker omkring hjertet af byen, eller en tur på cafe eller restaurant. Palma er samtidig hjemsted for nogle utrolige seværdigheder, der nok skal få kameraet frem. Besøg bla. Sa Seu katedralen, Bellver-slottet, Almudaina-paladset, de arabiske bade, Casal Solleric, Sant Francesc klostret, tag en tur med veterantoget til Sóller eller udforsk byens arkitektoniske perler. Ønsker du at bo i Palma, kan du glæde dig til en række sublime luksushoteller som ligger i smukke historiske bygninger i hjertet af byen, hvor opvartning og romantik er notorisk.