Lluccalcari

Lluccalcari landsby nær Deia på øen Mallorca i Spanien.

Llucalcari, måske Mallorcas mest idylleriske landsby

Llucalcari er en meget lille, men meget smuk og idyllisk landsby i Deià kommune på vejen mod Sóller, godt 3 kilometer fra selve Deià by.

Llucalcari samler ikke mere end godt 20 huse, der tilsammen giver det mest maleriske postkort-billede af Mallorca. Blandt de 20 ejendomme, det meget attraktive hotel, Hoposa Costa d’Or.

 

Romantisk ophold i Lluccalcari ved Deiàs kyst

Hævet 85 meter over havets overflade og beliggende yderst på kystlinien, giver samtlige huse i Llucalcari den mest imponerende udsigt over Cala Deià og Middelhavet.

Hele fem forsvarstårne, beskyttede tilbage i middelalderen Llucalcari mod angreb fra pirater og vandaler. I dag står tre af disse tilbage, kig efter ejendommene Casa d’Amunt, Can Simó og Can Apol·loni.

I Llucalcari finder du også et lille kapel, hvor en statue af jomfru Maria er at finde. Hun er den lille landsbys skytshelgen og fejres hvert år den 15. august, ved en byfest organiseret af ‘Associació de Propietaris, Residents i Amics de Llucalcari’.

Fra Llucalcari kan du via en stentrappe, nå den naturlige grotte og bugt, es Canyaret. Es Canyaret er blot én af Mallorcas mange små ‘hemmelige’ bugter og er kendt for sit helt klare og transparente vand, samt den naturlige kilde, der løber fra bjergene og munder ud her.

Flere mennesker kommer desuden hertil for at tage mudderbad, som efter sigende skulle have beroligende effekt på kroppen.

Du kan udelukkende besøge Llucalcari til fods eller på cykel, da parkering af bil er forbeholdt indbyggerne samt hotellets gæster.

Adresse og kontaktinfo

Populært lige nu

Palau de Almudaina, royalt palads i Palma by, på øen Mallorca i Spanien.

Palau de l’Almudaina

Almudaina-paladset er vel nok Palmas og Mallorcas mest betydningsfulde bygning; det var her Palma blev grundlagt. Almudaina-paladset er en del af Spaniens nationale arv, og en fantastisk oplevelse

Læs mere »

Flere idylliske landsbyer du skal besøge på Mallorca