Første dokumentation om en kirke i Sant Joan, stammer tilbage fra år 1249 under navnet, ‘Sant Joan de Sineu’, som skulle ligge hvor det nuværende kloster, ‘Santuari de Consolació’ ligger.
Grundet byens voksende befolkning samt beliggenheden på toppen af en bakke, besluttede biskop Ponç de Jardí i 1298, at en ny kirke i Sant Joan måtte opføres.
Den anden kirke i Sant Joan, stod færdig i 1541 og det store klokketårn i 1597. Mellem 1645 og 1700, blev kirken udvidet med tilføjelsen af nye sektioner og igen mellem 1768 og 1788, blev loftet renoveret og fik tøndehvælving.
Kirken du ser i dag, blev konstrueret mellem 1927 og 1939, efter design af Josep d’Olesa i Frates og velsignet af sognepræst Francesc Masiá y Galmés. Arbejdet startede på højre side af kirken, ved den gamle kirkegård og godt et år senere, blev epistelsiden færdiggjort. Alt med undtagelse af kapellerne på gospelsiden, den laterale dør og dele af klokketårnet, er fra 1939.
Koret blev bygget til i 1931 og i 1932, udførte billedhuggeren Bartomeu Amorós, den udskårede trævæg.
Selve bygningskonstruktionen stod færdig i 1935, mens interiøret blev færdiggjort i 1939, hvor også indvielse og velsignelse fandt sted. Kassettemønstrene i træet i kirken, som blev startet af Joan Ginard, blev dog først afsluttet i 1976.
Det fascinerende hovedindgangsparti, blev konstrueret af Mester Llabrés i 1946. Det er bygget i barok stilart med karme i form af korintiske halvsøjler, som danner indhugget i kirkefacaden og skaber dybde til den store trædør. Over indgangsdøren, ses en tympanon skåret af billedhuggeren, Tomàs Vila i 1944, forestillende Sant Joan, der annoncerer ankomsten af frelseren. Sant Joan Baptista (Johannes Døberen) er i øvrigt skytshelgen for byen Sant Joan.
Værd at lægge mærke til her, er indskriften “DOMUS DEI ET PORTA CÆLI”, som oversættes til ‘Guds hus og himlens portal’. Det interessante er brugen af bogstavet ‘Æ’.
Til højre for den laterale dør, ved siden af klokketårnet, står et simpelt stenmonument udført af Tomàs Vila i 1922, til minde om fader Lluis Jaume Vallespir, som tjente under Junípero Serra, men omkom under et angreb i Son Diego i 1775.
Kirkeskibet er delt op i tre sektioner, med seks sidekapeller eller sideskibe i hver side. Kassetteloftet er som nævnt, udskåret af Joan Ginard, sidekapellerne adskilles fra hovedskibet med med søjler med firkantede kapitæler ved fod og hoved, som forbindes via buer. I hvert sidekapel, ses på langsiden en lille balkon med balustrader, som omslutter skulpturer af apostlene.
I koret ses tre malerier af Pere Barceló, velsignet i 1948, der symboliserer fødslen, missionen og martyrium.
Til venstre for koret ses kirkens sakristi med en uregelmæssig femkantet form og på indersiden et maleri af fader Luís Jaume Vallspir.
Første sideskib, er indgangen til klokketårnet. Andet sideskib; Jesu Hjerte med den laterale døråbning, også kaldet ‘mændenes indgang’. Tredje sideskib; Capella de les Àmines. Fjerde; Capella de les Nóm de Jesus, som bevarer en barok altertavle fra 1671 af Pere Joan Pinya. Femte; Dedikeret til Omskærelsen med et udhugget relief. Sjette sideskib; Capella de Sant Josep, med den barokke altertavle delt i tre sektioner, hvor den midterste indeholder et billede af Sant Joan. Alteret med navnet ‘Sang de Christ’ (Jesu blod), står mellem dette sideskib og koret.
Første sideskib/kapel; Capella de la Mare de Déu de Lourdes. Andet; Capella de Sant Antoni. Tredje; Capella de Santa Catalina Tomàs. Fjerde; Capella de la Puríssima. Femte; Capella del Roser. Sjette; Capella de la Mare de Déu del Carme. Efter dette kapel kommer et apsis og mellem dette og koret ses en tabernakel med billedet af Sant Joan Baptista, bragt hertil fra katedralen i Palma i 1541.
På øverste balkon i kirken, finder du kirkemuseet. Her findes en samling religiøse elementer – flere af den berømte Gabriel Mòger samt et sjældent relikvieskrin fra 1804.
Església Nova var designet af Gaudís forretningspartner, Joan Rubió, men blev aldrig bygget færdig. Se det smukke vartegn der ofte bruges til ceremonier
Palmas katedral Sa Seu er hele Mallorcas vartegn, og ét af Europas mest imponerende gotiske vidundere, rost for størrelse og kunst.
Sant Bartolomé-kirken i Sóller by skiller sig markant ud fra mange andre kirker, med sin unikke neogotiske facade.
Oplev én af Mallorcas vel nok smukkeste kirker, den neogotiske Església de Nostra Senyora dels Dolors med sit 85 meter høje tårn