Es Sindicat er et tidligere fælles vindestelleri i Felanitx

Den imponerende bygning af Es Sindicat i Felanitx
Der skulle ikke gå mange år, før direktøren af Estació Enològica; Arnest Mestre i Artigas, fik idéen om et nyt og meget omfattende projekt til igen, at gøre Felanitx til vinens hovedstad på Mallorca. Sammen med formanden for øens landbrugsfagforbund, Bartholomew Vaquer Veny samt bankdirektøren i byen, Miquel Caldentey Tallades, påbegyndte han i 1919 udfærdigelsen af Es Sindicat (syndikatet, forbund).
Den fantastiske bygning, tegnet af den modernistiske arkitekt, Guillem Forteza Piña, stod klar allerede i 1922.

Es Sindicat er et tidligere vindestilleri i udkanten af Felanitx
Formålet med Es Sindicat var, at skabe en fælles vinproduktion, en såkaldt Cellar, der kunne varetage produktionen af vin for mange vinbønder i området, der ikke selv havde kapital eller ressourcer til at drive en produktion. Dermed kunne de samle alle partnere (socios) under ét fælles mærke og stå stærkere sammen mod konkurrencen i nabobyerne.
I 1990, efter mange årtier med høj omsætning og god likviditet, begynder Bodega Cooperativa at vise alvorlige tegn på tilbagegang. En kraftig reduktion af arbejdsstyrken og en gæld på mere end 130 millioner pesetas, tvinger virksomheden under administration under La Gaixa, som er Mallorcas største bank.
To år efter, i 1992, bliver bygningen opkøbt på tvangsauktion af Bedega Pau Ripoll Pol de Benissalem, med en britisk investorgruppe i ryggen, med håbet om at genoplive Es Sindicat.
Som du vil se når du kommer forbi bygningen, står den fuldstændig tom, som den har gjort siden 1992. Det er endnu ikke lykkedes, at finde en måde hvorpå man kan drive forretning fra den storslåede bygning. Felanitx kommune har gentagne gange forsøgt at tilbagekøbe bygningen fra den britiske investorgruppe, men har endnu ikke været muligt grundet den enorme pris.

Den tomme og forladte industribygning, es Sindicat, i Felanitx har stået for sig selv siden starten af 1990’erne.
I 2001 blev bygningen erklæret en del af Mallorcas kulturelle arv.
Flere ting at se i Felanitx og omkring
Estacion enologica, ønologisk station til forskning i vin og druesorter
Bodegas Son Artigues, smag på lokale druer
Sant Miguel kirke og smukke udsmykning
Sant Agusti augustinerklosterkirke
Placa de sa Font de Santa Margalida, den hellige naturlige vandkilde
Casa cultura i Can Prohens bygningen, byens kulturcentrum
Esglesia primiteva de Santa maria, byens første kirkebygning
De gamle møller på møllebakken
Castell de Santueri, oplagt vandremål til det gamle slot
Parc Natural de Mondragó, underskønne badestrande i uspoleret natur
Es Revellar, middag på kunstgalleri
Cuevas del Drach, tur til de berømte dragegrotter
De smukke kirke, Església de Nostra Senyora Dolors og dens ikoniske klokketårn