Cuevas de Campanet

Disse spektakulære små vandfald og kilder, dukker op i mark- og skovområdet omkring drypstenshulerne og de små vandkilder tømmes i åen Sant Miquel, der krydser sletterne i Sa Pobla, før de løber videre ned til S’Albufera naturreservatet omkring Playa de Muro på nordkysten af øen.
Der er mest gang i de små vandfald efter en gang regn, men naturområdet er et fantastisk sted for en cykel- eller vandretur, lige meget på hvilket tidspunkt du besøger.
Campanet
Campanet er et naturskønt område beliggende direkte for foden af Tramuntana, i Mallorcas Raiguer region. Campanet er bla. kendt for sine drypstenshuler, middelalderkapellet Sant Miquel og det enestående naturreservat ses Fonts Ufanes. Campanet er elsket af sportsfolk og naturelskere, her finder du nemlig både bjerge, skove, landeveje og skønne plantager at boltre dig i. Campanet er også et godt sted for ophold, bla. på det skønne og charmerende finca hotel Monnaber Nou, hvor du får luksus i autentiske rammer tæt på naturen.
Flere seværdigheder omkring Campanet
Opdag Raiguer-regionen på Mallorca
Raiguer er en region der løber fra Santa Maria del Cami i syd til Alcúdia og Aucanada-odden i nord. Raiguer byder på nogle af de mest nuancerede landskaber på øen, da den har bjerge omkring Alaró, Binibona, Lloseta og Caimari, kyster ved Alcúdia og Aucanada og endelig idylleriske rurale landområder omkring Santa Maria del Cami, sa Pobla, Moscari, Biniamar og Consell. Der er masser at opleve i Raiguer, masser af aktiviteter der kan nydes og en god blanding af både autenticitet og turisme.