Søg
Close this search box.

Klatring og canyoning på Mallorca

Klatring på klipper på øen Mallorca.

I denne artikel

Gode klatreområder på Mallorca

Det vil være svært, at sige præcist hvor de bedste steder for klatring er. Men der findes naturligvis steder, bedre end andre og steder mere passende for den enkelte, end andre.

En virkelig god ting ved Mallorca, er øens varierede landskab og den geniale infrastruktur, der gør det muligt at komme ud i alle afkroge, på kort tid.

Gennem sommermånederne vil klatrerende overvejende opholde sig omkring de høje bjerg og klipper, skyggefulde dale og selvfølgelig dybhavs soloklatring. Om vinteren vil man se en tilbagevenden af ​​bjergbestigere, til den varmere østkyst og sydvestkyst.

Langt de fleste meget anerkendte og velbrugte klatringsområder, hører til i Serra de Tramuntana bjergkæden og primært i den nordlige del. Her finder du udsøgte klippelandskaber, hvor du fra toppen af klipperne, kan skue ud over hele Mallorca og se Middelhavet, der ligger roligt som et blåt lagen rundt om øen. Desuden er klimaet i bjergene langt bedre tempereret, for udøvelse af fysisk anstrengende aktiviteter. Sydpå finder du flere steder der er ideelle for nybegyndere.

For netop nybegyndere, der leder efter et sikkert og samtidig smukt sted at starte ud, kan Cala Magraner virkelig anbefales. Den lille hemmelige fortryllende bugt, i nærheden af perlebyen Manacor har perfekte omgivelser, hvor du efter en god klatring kan slappe af på stranden mellem klipperne. Det er et must see sted, der giver nye klatrere mod på mere og en helt særlig ro i kroppen.

Den mere erfarne sportsklatrer, der vil udfordre sig selv på nogle af Europas bedste ruter, kommer vi ikke uden om Alaró og Sa Gubia, for foden af Tramuntana bjergene.

Er du virkelig efter et adrenalin-kick, findes der også ruter som Fraguel og Gorg Blau, der ligger højt i bjergene på strækningen mellem Sóller og Escorca.

Så ganske kortfattet, er de bedste steder for klatring på Mallorca, øst, vest og nord. Vest og nord for de erfarne og vilde sportsklatrere, mens øst er langt mere optimalt for de ikke så rutinerede, dog stadig godt.

Deep Water Soloing på Mallorca

Hvad er Deep Water Soloing egentlig? Deep Water Soloing er en videreudvikling af solo-klatring og bouldering, blot med havets overflade som sikkerhedsnet. Det er en sport, der faktisk allerede blev udviklet tilbage i 1960’erne, men fik sit navn og første gennembrud i 1978, da Miquel Riera i området af Porto Pi (Cala Major) nær Palma de Mallorca, fandt nye spændende steder at klatre uden sikkerhedsudstyr. Han bevægede sig længere mod havets kant, hvor han fandt gode steder at udøve denne sport og dette blev Mallorcas første Deep Water Soloing område. sporten er populært kaldt Psicobloc, som direkte oversat bedst kan beskrives som “Psycho Bouldering”. Gennem 1980’erne blev Deep Water Soloing overhalet af traditionel sportsklatring på klipper og i bjerge, men så igen i 90’erne tog sporten for alvor fat og vokser i popularitet den dag i dag.

Gode steder at dyrke Deep Water Soloing

Cova del Diablo. Hvis ikke navnet siger det hele, så er Diablo grotten eller Djævlegrotten, et af de mest ekstreme steder at dyrke sporten på Mallorca. Den er beliggende på østkysten i nærheden af Manacor, lige nord for Porto Cristo. Efter en kort gåtur fra parkeringspladsen i nærheden, finder du denne imponerende og frygtindgydende klippevæg af kalksten, der hænger over det brusende hav. Cova de Diablo er kendt som Middelhavets perle indenfor denne sport.

Cala Santanyi er, lige modsat, det perfekte sted for dig der vil introduceres til klatring i form af Deep Water Soloing. Det rolige område i det sydvestlige hjørne af Mallorca, har gode faciliteter til at prøve kræfter med Deep Water Soloing. Ved kipperne finder du en lille strand, hvor der også er badebroer og trapper.

Cala Barques er et virkelig populært sted at dyrke sporten, netop fordi det er sjovt at klatre her og nærmest en legeplads for klatrerne. En af hemmelighederne ved dette område, ses når du kommer op over klippevæggene, hvor der gemmer sig to ekstra grotter som du kan bestige.

Multi-pitch ruter

Mallorca har også muligheder for de mere eventyrlystne multi-pitch klatrere. Det enorme amfiteater Sa Gubia, byder på et væld af klassiske fuldt markerede længere klatreruter. Sa Gubia er også hjemsted for en syv-pitch traditionel rute, der følger den lange Albahida bjergryg, der dominerer området. Der er heller ikke mangel på områder, der endnu skal udforskes og udvikles, måske er det dig?. Øen er oversået med imponerende spir af klipper, der bare skriger efter at blive besteget. Trods nye klatreruter, vil der stadig være nok uberørte klippeområder de næste mange år.

Populært lige nu

Forår i maj måned på Mallorca, Spanien. En bugt omgivet af smuk uspoleret natur.

Mallorca i maj

Mallorca i maj Billede: Muzykalne Podróże/Unsplash Inspiration og idéer til rejsen til Mallorca i maj måned Maj måned på Mallorca er starten på sommeren. Hotellerne

Læs mere »
Gruppe cykelryttere kører Mallorca 312 cykelløb på øen Mallorca i april.

Mallorca 312

Mallorca 312 er Europas største og hårdeste endagscykelløb, der finder sted i slutningen af april, hvor 8.000 cykelryttere tager udfordringen op.

Læs mere »
Yachts i Palma havn i april måned, på øen Mallorca i Spanien.

Mallorca i april

Mallorca i april Inspiration og idéer til rejsen til Mallorca i april måned Mallorca i april måned markerer åbningen af strand- og badebyerne på kysterne,

Læs mere »