Fisketur på Mallorca – Tag med ud og fisk fra båd og kyst
Er afslapning og frihed lig med en god fisketur, så sejl med ud og mærk friheden under solen på åbent hav udfor Mallorcas kyster.
Fang sværdfisk, havaborre, guldmakrel eller måske tun hvis du er stærk nok. Middelhavet er fyldt med mange typer fisk, i alle størrelser og former, så kom med ud på en heldagsfisketur og prøv kræfter med nogle af disse, mens du hygger med venner ombord.
Hvis I planlægger selv at arrangere fisketure enten fra kyst eller båd, så husk at købe fiskelicens i god tid før rejsen. Se mere nedenfor.
Fiskelicens på Mallorca
Nogle glemmer det, mens andre har svært ved at finde svaret på, om det er påkrævet at have fiskelicens, selv når man bare er på ferie på Mallorca. Svaret er JA!
Alle over 14 år, skal have fiskelicens for at måtte fiske på Mallorca, det gælder for såvel kystfiskeri, fiskeri fra båd samt fiskeri med harpun. Det er både muligt, at købe individuelle licenser samt kollektive, hvis I er nogle stykker der skal af sted.
Hvis du/I udelukkende planlægger at fiske fra båd, altså med en guidet fiskebåd, vil licensen som ofte være inkluderet i prisen for turen.
DET ER IKKE TILLADT, at fiske fra havnene rundt omkring i de forskellige resorts – dog fra mange af de andre kyststrækninger. Det er måske heller ikke lige det man har mest lyst til, hvis man vil på fisketur på Mallorca. I dine licenspapirer fremgår det, hvilke steder det er tilladt at fiske fra kyst.
Licenser kan fås hos generaldirektøren for Fiskeri på (Dirección General de Pesca) ved C / dels Foners, 10-07. 006 Palma. De kan også fås hos Konsulatet for Landbrug og Fiskeri (Conselleria de Agricultura y Pesca) i Campos, Felanitx, Manacor, Inca, Sa Pobla og Soller.
Du kan også bestille din licens online på dgpesca.caib.es . Det kan tage op til 1 måned for at få din licens på denne måde, og du skal stadig afhente det personligt fra et af kontorene. Prisen for en licens ligger i omegnen af 15 € og gælder i 2 år.
Husk at medbringe pas og andet gyldigt legitimation, lige meget hvilken måde du benytter. Føler du dig usikker på proceduren, kan du ringe på +34 971176666.