Santa Llúcia kapellet i Mancor de la Vall
Seværdighederne uden for Palma og de resterende større byområder på Mallorca, er typisk præget af hvert pmrådets lokale kulturarv og historie.
Mange gange vil du opleve, at seværdighederne er de mange små klostre og kapeller, der fortæller, hvor stor betydning religion har haft gennem tiden på Mallorcas egne. Lige siden den catalanske generobring af de baleariske øer i 1229, har de mange klostre og kapeller, været symbol på den kristne trosretning.
Nær den lille by, Mancor de la Vall, finder du en af landsbyens mest berømte varetegn, kapellet Santa Llúcia fra år 1348.
Dette kapel er et af tre, som blev bygget umiddelbart efter erobringen af kong Jaume I og har stået tidens gang.
Mancor de la Valls indbyggere valfartede i middelalderen, op ad de stejle bjergskråninger for, at bede om hjælp fra de højere magter til at bekæmpe vandaler og røvere, der kom ned fra bjergene og plyndrede i byen.
I dag går der heldigvis en fin vej op til kapellet og du kan både cykle, vandre eller køre bil dertil, mens du indtager de imponerende syn over hele dalen og landsbyen.
Mancor de la Vall
Mancor de la Vall er et søvnigt men meget naturskønt område beliggende direkte på Tramuntanas bjergskråninger, i en stedsegrøn dal. Mancor de la Vall er et oplagt sted at overnatte, hvis du søger fred og ro, frisk luft og direkte adgang til masser af vandreruter. Mancor de la Vall fejrer flere årlige begivenheder i byen, bla. årets højdepunkt, svampefestivalen i november, der lokker folk til fra nær og fjern.
Flere seværdigheder omkring Mancor de la Vall
Opdag Raiguer-regionen på Mallorca
Raiguer er en region der løber fra Santa Maria del Cami i syd til Alcúdia og Aucanada-odden i nord. Raiguer byder på nogle af de mest nuancerede landskaber på øen, da den har bjerge omkring Alaró, Binibona, Lloseta og Caimari, kyster ved Alcúdia og Aucanada og endelig idylleriske rurale landområder omkring Santa Maria del Cami, sa Pobla, Moscari, Biniamar og Consell. Der er masser at opleve i Raiguer, masser af aktiviteter der kan nydes og en god blanding af både autenticitet og turisme.