Præsteboligen i Petra er et nydeligt lille stykke arkitektur

Skulptur af en ‘Pagesa’, en bondekone fra Mallorca, som står i præstegården i byen Petra
Sa Rectoria de Petra er præsteboligen der hører til den enorme Església de Sant Pere, sognekirken i landsbyen Petra.
Bygningen stammer helt tilbage fra år 1570 og bærer navnet Rectoria Vella, der kan oversættes til den gamle præstegård.
Foran bygningen ses den lille forhave, der indhegnes af buer fra det 20. århundrede. I forhaven ses en fin skulptur skåret af Josep Gayà Font, som en hyldest til ‘Pagesa’ som betyder Almuekvinde og er en stor del af de lokales kultur og selvopfattelse.
På venstre side af huset, set fra hovedindgangspartiet, ses en flot relief af Sant Vicenç Ferrer som prædikede i Petra i 1413. Til venstre for relieffet ses våbenskjoldet for sognepræsten Riera Font, som var blandt de mest markante præster i Petra.

Præstegården i Petra på Mallorca