Søg
Close this search box.

Possessió de Sa Bastida

Possessió de Sa Bastida er en smuk historisk herregård udenfor Sant Joan

Possessió de Sa Bastida stammer fra den islamiske gård kaldet ‘Alhamar’, som kan betyde noget i stil med ‘at konvertere’.

Herregården er beliggende nord for den lille landsby Sant Joan, for foden af bjerget Puig de Sant Nofre. Herregården har historisk betydning for Sant Joan, men er ikke noget du skal køre efter, medmindre du vil nyde den rurale natur og se den flotte herregård!

Gården blev første gang nævnt i et dokument fra 1242 og igen i 1256, hvor det nævnes som en ejendom tilhørende Gonçal i Joan de Verí. Da dette er umiddelbart efter den katalanske erobring af Mallorca, kan Gonçal i Joan de Verí have været ridder af Aragonien og deltaget i erobringen. Mange riddere der bistod Kong Jaume I under denne kampagne, modtog som belønning et eller flere stykker land. Han kan også have været af adelig herkomst fra Katalonien, Italien eller Roussillon, som på det tidspunkt var en del af det aragoniske kongerige.

I 1520 hed ejeren af Sa Bastida, Hug de Sant Joan, som blev fængslet her i sit ejet hjem af oprørshæren Broderskabet, der kæmpede i protest mod kongens høje beskatning af bønder på Mallorca. Broderskabet blev besejret af de imperialistiske tropper, som blev sejlet til Mallorca i 1522 og udraderede oprørshæren endeligt i 1523. I 1525 udråbte guvernøren Hug de Sant Joan, til løjtnant i regimentet. Den sidste ejer af Sa Bastida med efternavnet ‘Sant Joan’, var Jordi de Sant Joan, der døde i 1659 uden at efterlade sig arvinger.

Sidst i 1600 tallet, kom Sa Bastida i ejerskab af markisen af Bellpuig. I 1789, taler den lokale Jeroni de Berard om de store hvede og vinmarker fra markisen af Bellpuig.

I begyndelsen af 1800 tallet, tilhørte Sa Bastida, Gual-familien, som er kendt over hele Mallorca som nogle af de største lodsejere og kornproducenter.

I 1863 tilhørte herregården Francesc Sàenz-Ramírez Socías og var på dette tidspunkt sognets næststørste ejendom.

I 1920’erne overtog Antoni Camps Ribas ejendommen, indtil for nyligt tilhørte den brødrene Francesc og Joan Camps Verger.

Sa Bastida er stadig en smuk og prangende herregård, der fremviser en stor del Mallorcas rurale skatkammer og kulturarv. Desuden indtager den vel nok en af områdets smukkeste beliggenheder, for foden af bjerget, Puig de Sant Nofre.

OBS! Dette er en privat ejendom og kan kun betragtes ude fra vejen.

Flere interessante bygninger du skal besøge på Mallorca