El Roser de Santanyí

El Roser er den originale sognekirke i Santanyi, som blev bygget mellem 1248 – 1265, og blev siden fuldstændig ødelagt i første halvdel af det 14. århundrede.
Det var i netop det 14. århundrede, at pirater fra Nordafrika begyndte deres togter mod Mallorcas syd og østkyster. I mange tilfælde kunne alarmberedskabet i byen nå at advare om angreb, men flere gange gik det galt og piraterne trængte igennem de massive bymure og fik dermed adgang til centrum af Santanyi, hvor de tog flere familier i fangeskab mod løsesummer.
Da man havde indset at truslen fra piraterne var umulig at slippe udenom, valgte byens daværende overhoved, Guvernør Sagarriga, at gøre El Roser til en fæstning hvor indbyggerne i Santanyi kunne søge tilflugt under angreb.
El Roser står som en tilbygning til byens nyværende sognekirke, på Plaça Major.
Santanyí
Santanyí er en kommune der dækker Mallorcas mest sydøstlige hjørne. Santanyí er bla. hjemsted for populære rejsemål som Cala d’Or, Portopetro Cala Figuera, Cala Llombards og Cala Santanyí, kendt og elsket for deres smukke kyster. Santanyí by er charmerende og intim, og er over årene blevet et slags kunstnerisk mekka hvor flere gallerier er åbnet. Særligt på den centrale torveplads ved byens kirke er der altid god stemning pga. de mange barer og restauranter. Hver onsdag og lørdag kan du glæde dig til det store marked i byen, der altid tiltrækker sig tusindvis af mennesker der kommer for at gøre en god handel. I Santanyí kan du virkelig gøre brug af de vekslende forhold i landskabet, det er særligt populært blandt cyklister, vandrere og sejlere. Leder du efter ophold i Santanyí kan du glæde dig til forkælelse på et af områdets charmerende finca-hoteller, hvor romantik og forkælelse er i højsædet.
Flere seværdigheder omkring Santanyí
Opdag Migjorn-regionen på Mallorca
Migjorn-regionen er den mest sydlige region på Mallorca, og samtidig den tørreste.Den består af kommunerne Campos, Llucmajor, Sanatní, Ses Salines og Felanitx, der blandt andet byder på populære rejsemål som Cala d’Or, s’Arenal og Portocolom. De mange flade arealer i Migjorn-regionen gør det attraktivt at cykle her, særligt omkring Llucmajor er cykelturisme meget populært. I det sydøstlige hjørne af regionen finder du desuden det smukke naturområde, Mondragó Park, som er et populært besøgsmål for strandgæster og naturelskere.