Mountainbiking (MTB) på Mallorca
I denne artikel
Bedste MTB steder på Mallorca
Det kan være svært umiddelbart at sige, hvor lige præcis de bedste områder for mountainbikeruter er på Mallorca. Det kommer an på, hvilke udfordringer du kan klare og vil have, samtidig er de spredt over hele øen. Det gode er selvfølgelig, at vejnettet på Mallorca er så godt indrettet, at du kan komme ud til alle afkroge på ganske kort tid.
Der er godt potentiale for mountainbiking de fleste steder på øen, især ved Sa Comuna, nær Bunyola og Sóller i vest. Cala Millor på østkysten. Pollenca og Alcudia i nord samt Paguera i det sydvestlige. Vestkysten er meget bjergrig med større stigninger og spændende nedkørsler. Østkysten er generelt fladere, men tilbyder stadig nogle fremragende pas. Desuden findes der Na Burguesa nær Palma, som har masser af skovveje perfekte til den mindre erfarne mountainbiker.
Mountainbike ruter på Mallorca
Vi har forsøgt at samle et par ruter sammen, for både begyndere og de mere erfarne mountainbikere. Uanset om du vil på egen hånd eller have guide med, kan det anbefales i hvert fald at hyre en guide til en enkelt tur, så du får en idé om forholdene.
Begyndertur i Sóller
400 meter over havets overflade, ved punktet Mirador de Ses Barques, begynder turen. Herfra er det en let nedstigning, på en bred offroad vej, gennem den maleriske landsby Fornalutx og derefter videre mod Sóller. Fra Sóller er der en kort opstigning gennem en afsides dal, før den endelige nedstigning til den smukke Port d’Sóller, hvor denne tur slutter. I alt er turen på 15 km og tager godt og vel 2 timer.
Balitx
Igen start ved Mirador de Ses Barques. Turen starter nedad gennem ældgamle olivenplantager og stenterrasser, mod den rolige og idylliske dal, Balitx. Ned ad en grusvej, kommer du til foden af dalen, hvor du finder den gamle
gård Balitx d’Avall. Her er et godt sted at holde pause og nyde en forfriskning eller frokost. Herefter kan du køre tilbage mod Sóller af den gamle Camí Vell vej. Turen svarer til ca. 25 km.
Sa Comuna
Sa Comuna i Bunyola, et kommunalt park område, ideelt til mountainbike. Turen er på ca. 25 km og starter i Bunyola, ca. et kvarters tid fra Sóller. Herfra går turen gennem en fyrreskov, med en rimelig stigning, til du når selve Sa Comuna. Når du først er i parken, kan du køre mod Penyal d’Honor, det højeste punkt i området. Turen tilbage til Bunyola er rimelig hård og krævende, men du kan tilgengæld nyde de flotte formationer af kalk klipper, gamle brændesteder og udsøgte natur.
Pollenca tur/retur
Fra Pollenca kører du langs den gamle Campanet vej, der følger foden af Tramuntana bjergkæden op til Selva. Herfra går vejene stejlt op ad bakke, ad offroad grusveje og op til toppen, hvor synet ud over hele Mallorca og Middelhavet venter på dig. På toppen kører du mod kysten, ned til Lluc klosteret før du tager en anden kortere stigning, som tager dig til Binifaldo.
Så er det bare en sjov nedstigning hele vejen tilbage til Pollenca. Turen her er lang, hård og sjov og rundt regnet omkring 55 km lang.
Gode råd til MTB på Mallorca
Mountainbike og cykelsæsonen begynder allerede i startet af foråret på Mallorca. det ideelle tidspunkt for mountainbiking på Mallorca er altså mellem september og maj, hvor vejene er rolige, indkvarteringen generelt billigere og temperaturerne overkommelige. Det er derfor en rigtig god idé, at være tidligt ude hvis du skal leje cykler, eller vil bo et bestemt sted i forhold til cykel og mountainbike ruter. Området omkring Sóller er det absolut mest populære for sportsturismen og derfor bliver hoteller og fincaer hurtigt booket i dette område.
Huskeliste:
- Husk altid at bære legitimation på dig på Mallorca, det er påkrævet.
- Så vidt muligt skal du ikke køre alene, men husk altid at fortælle nogen hvor du du kører henne.
- Hav altid godt med vand med. Selv om det ikke er sommer, er det stadig et andet klima end det danske.
- Sikkerhedsforanstaltninger skal tages, sørg derfor for at have mobiltelefon og førstehjælpsrekvisitter med på tur.
- Styrketræn lidt hjemmefra. mange af ruterne på Mallorca er lange og det er let at lade sig rive med i den skønne natur, men det trækker på musklerne.
Populært lige nu
Palmas katedral – La Seu
Palmas katedral Sa Seu er hele Mallorcas vartegn, og ét af Europas mest imponerende gotiske vidundere, rost for størrelse og kunst.
Palau de l’Almudaina
Almudaina-paladset er vel nok Palmas og Mallorcas mest betydningsfulde bygning; det var her Palma blev grundlagt. Almudaina-paladset er en del af Spaniens nationale arv, og en fantastisk oplevelse
Ferrocarril de Sóller – Tur i veterantog
Veterantoget mellem Palma og Sóller på Mallorca I denne artikel Autentisk togtur gennem Mallorcas smukkeste dale med veterantoget Tag en tur på en traditionel smalsporet