Mallorca 312: Den Ultimative Guide til Europas Mest Udfordrende Endagscykelløb
Mallorca 312 er en af de mest prestigefyldte og udfordrende amatør cykelbegivenheder i Europa, der hvert år fylder samtlige 8.000 deltagerpladser op, og samler hundretusinder af gæster.
Navnet “312” henviser til den oprindelige distance i kilometer, som deltagerne skal tilbagelægge, hvilket gør det til et af de længste endags cykelløb i verden. Begivenheden har dog udviklet sig over årene, og der er nu hele tre distancer du kan køre: 167 km, 225 km og 312 km. Begivenheden tiltrækker cyklister fra hele verden, både motionister og mere seriøse cykelryttere, som søger en udfordrende oplevelse i smukke omgivelser.
I denne artikel
Mallorca 312
- Playa de Muro (klik for rutevejledning)
- 167 km, 225 km, 312 km
- 145 euro
- mallorca312.com/
- Slut april
Hvad er Mallorca 312? Hvornår finder det sted? Hvor foregår det?
Mallorca 312 er et af Europas hårdeste og mest prestigefyldte endagsløb inden for cykelsporten. Cykelløbet finder sted den 27. april, og der startes kl. 6:30 fra Playa de Muro.
Ruten for Mallorca 312 ændrer sig fra år til år, men den går typisk gennem øens maleriske landskaber, bl.a. gennem bjergpas, kyststrækninger og charmerende små landsbyer. Deltagerne kan opleve alt fra stejle stigninger til hurtige nedkørsler og flade strækninger, hvilket gør løbet til en omfattende test af udholdenhed og teknik.
Start og slut er i Playa de Muro, på Mallorcas nordkyst, ca. 40 minutters kørsel fra Palmas lufthavn. Playa de Muro er berømt for sine smukke strande og er en populær destination for cyklister og badegæster. Området giver en fantastisk kulisse til løbet, med sin naturlige skønhed og gode plads til alle de mange boder, scener og fremmødte gæster til begivenheden.
Historien bag Mallorca 312
Mallorca 312 startede tilbage i 2010, en sportsbegivenhed, der hurtigt har vokset sig til et af de mest anerkendte og deltagerrige amatørcykelløb i Europa. Baggrunden for navnet Mallorca 312 er ret enkel: Det oprindelige løb var 312 kilometer langt, en distance der skulle symbolisere den ultimative udfordring for deltagere, der ønskede at teste deres udholdenhed og cykelteknik i Mallorcas smukke, men til tider udfordrende terræn.
Mallorca 312 blev skabt med en vision om at tilbyde en unik oplevelse, der kombinerer cykelsportens mange udfordringer med de naturskønne rammer, som Mallorca er kendt for. Mallorcas varierede landskab, der spænder fra flade landeveje til stejle bjergstigninger og hårnålesving, gør øen til et ideelt sted for netop en sådan begivenhed.
Helt fra arrangementets idéundfangelse, har det været grundtanken, at det ikke blot skulle være en konkurrence, men en fejring af cykelsporten, til glæde for både deltagere og publikummer. Det ses tydeligt ved de mange ekstra happenings der sker i forbindelse med afviklingen af løbet. Her er masser af boder, shows, opvisninger og selvfølgelig orkestre der spiller live musik.
Som årene er gået har Mallorca 312 vokset sig voldsomt populært blandt et internationalt publikum, og deltagerlisten tæller nu 8.000 cykelryttere fra hele verden.
Den voldsomme popularitet har da også været årsaget til, at arrangementet er blevet udvidet med to ekstra cykelruter med forskellige distrancer: 167 km og 225 km, som har tilladt at endnu flere cykelentusiaster kan deltage.
Mallorca 312 er ikke kun blevet en årlig tradition for mange cykelentusiaster, men også et vigtigt event, der fremhæver Mallorca som et fremtrædende rejsemål for cykelturisme.
Western Water Park er det perfekte sted at kombinere afslapning og sjov, når familien skal have en dag væk fra hotellet og stranden.
Hvordan er ruten til Mallorca 312
Ruten til Mallorca 312 er en af de mest pittoreske og samtidig krævende, i hele Europa. Ruten ændres marginalt fra år til år, men det er de samme kriterier der stilles i planlægningsprocessen; at ruten skal afspejle og fremvise Mallorcas store diversitet og karakteristika. Det gælder i øvrigt for alle tre ruter (167, 225 og 312).
Bjergterræn
En stor del af Mallorca 312 ruten går gennem Tramuntana-bjergkæden, som er en del af UNESCO-verdensarv. Vejene i Serra de Tramuntana er kendetegnet ved mange snoede passager, stejle hældninger og skarpe sving, der udfordrer selv garvede og trænede cykelryttere.
Landlige rurale distrikter
Mallorcas indland eksemplificerer øens sande hjerte: de små landbrugssamfund, hvor du passerer gennem mandel- og olivenlunde, marker og grønne enge, der pakker de små traditionelle landsbyer ind.
Vejene i disse områder er typisk kendetegnet ved mindre trafik og længere flade strækninger, der stiller krav til dine aerobe kondition.
Kyststrækninger
Foruden bjergområderne, er kysterne noget af det smukkeste på Mallorca. Derfor giver det også god mening at føre ruten gennem nogle af de smukke strækninger, der grænser det turkisblå Baleariske Hav. Kyststrækningerne giver typisk lidt frisk luft i ansigtet, som kan virke nedkølende på turen.
Planlæg rejsen til Mallorca
- Vælg Hotel: Find det helt rigtige hotel til dit behov og budget på Booking.com
- Planlæg Udflugter: Opdag det bedste af Mallorca på guidede udflugter og ture med GetYourGuide eller Viator
- Lej en bil: Oplev den ultimative frihed og slip for bekymringer med en lejebil fra Discover Cars
Hvordan træner jeg til Mallorca 312?
Mallorca 312 er et cykelløb du er nødt til at træne til. Selv den korteste distance på 167 km, involverer over 2.000 meter stigning. På den lange rute oplever du stigninger på over 5.000 meter.
Skal du køre hele Mallorca 312, altså ruten på de 312 km, skal du forvente at være ca. 12-14 timer om at gennemføre. Det er mange timer i sadlen, og stiller krav til din kondition, selvom der er indlagte pauser og forfriskninger iunder løbet.
Mallorca 312 er altså et svært løb, der kræver træning og planlægning. Samtidig ligger løbet tidligt på sæsonen, så du har ikke meget tid at træne i.
1. Øvelse gør mester
Consistency is key! Træn ofte, gerne minimum 3 gange ugentligt. Selv hvis du ikke har megen tid, så er en halv times træning bedre end ingen træning.
Nøglen er at opbygge og klargøre dit kardiovaskulære system, samt dine muskler, så du kan stå distancen.
Husk også, at bevidsthed og selvregulering af hastighed og intensitet, er en stor del af din vej til succes i større løb.
2. Træn i kuperet terræn hvor muligt
Mallorca 312 byder på en del udfordrende hældninger, så det er vigtigt at træne dig op til at kunne klare disse. Prøv om du kan få minimum én bakke-træning ind i træningsprogrammet hver uge.
Bor du ikke et sted nær bakker, så kan du evt. bruge en kondicykel til at øge intensiteten tilpas meget til at kunne simulere bakker. Træning med større modtand styrker dine musklers evne til at arbejde anaerobt, altså uden ilttilførsel.
3. Få styr på næringen
At køre cykelløb i 12-15 timer kræver energi, og endnu vigtigere, at vide hvornår kroppen har brug for ny energi. Som du træner med længere distancer hver uge op til Mallorca 312, skal du indtage en blanding af kulhydradrater, proteiner, fibre og elektrolytter, så du lærer kroppen at arbejde i længst tid ad gangen inden der kommer forsyninger.
Eksperimenter med forskellige tilskud og næringskilder, og find ud af hvad der virker bedst for dig.
4. Inkluder hviledage
Træningen op til et stort cykelløb er vigtig, men glem ikke alle de omkringliggende og understøttende faktorer. Sund varieret kost, udstrækningsøvelser, massage, meditation for at lindre stress – og selvfølgelig søvn.
5. Påbegynd nedtrapning i ugerne op til
I ugerne op til Mallorca 312 er det vigtigt, at du trapper ned på træningen, det gælder såvel intensiteten og distancen. Du skal være så frisk og klar i kroppen som muligt på løbsdagen, og det er du ikke hvis du har arbejdet som en hest i ugen op til.
6. Få styr på det mentale spil
Mallorca er et langt og meget hårdt cykelløb, faktisk det hårdeste endagscykelløb i Europa. At køre løbet kræver ikke bare en klar krop, men også en klar hjerne.
De mange timer i sadlen, de voldsomme stigninger og uendelige landeveje tærrer på dine mentale kræfter, og vil højst sandsynligvis stille spørgsmål til din dedikation undervejs. Hvor meget vil du virkelig det her?
Øv dig i at dele dine løb op i etaper, så du har et eller andet at forholde dig til på dagen. Prøv også om du kan nyde omgivelserne på Mallorca, mens du træder i pedalerne. Du skal være fokuseret, men du skal også kunne slappe af i det.
Hvilke hoteller skal jeg vælge for Mallorca 312?
Mallorca 312 starter og slutter i Playa de Muro, på Mallorcas nordkappe. Derfor er det også oplagt at du finder hotel i området, da du skal tidligt afsted på dagen (6:30). Du skal også være sikker på, at hotellet tilbyder ordentlige faciliteter til din cykel, eller at du som minimum kan medbringe den til dit værelse, uden for meget besvær.
Husk, at alene cykelrytterne udgør 8.000 personer. Dertil kommer deres medrejsende, plus alle de, som blot er her for at være på ferie. Playa de Muro er stort, men tag dine forholdsregler og book tidligt.
Er hotellerne i Playa de Muro udsolgt er der heldigvios råd at hente. Både Port d’Alcúdia og Ca’n Picafort ligger i kort afstand herfra, og har masser af gode, cykelvenlige hoteller. Kan du komme ekstra tidligt op på dagen, kan områder som Pollenca og Port de Pollenca ligeledes være gode bud på overnatningssteder til løbet.
Her er nogle af de bedste hoteller i Playa de Muro til cykelløbet:
Ofte stillede spørgsmål
Du skal være hurtigt ude for at sikre din lplads i løbet. Mallorca 312 bliver typisk udsolgt på blot få timer.
De første ryttere kører fra start kl. 6:30 om morgenen.
Du vælger hvilken rute du vil køre, på selve dagen for cykelløbet. Billetten sikrer dig, at du har plads som én af de 8.000 deltagere.
Undervejs i løbet har du faktisk også mulighed for at skifte rute.
Cut-off tid til Mallorca 312 er 14 timer og 10 miutter.
Wrap-up
Mallorca 312 er én af de største og mest udfordrende cykelbegivenheder i Europa. Der køres 3 forskellige cykelruter, på enten 167 km, 225 km eller 312 km, der hver i sær kræver at man er vant til langdistance-cykling.
Mallorca 312 er en meget populær begivenhed, og udover 8.000 cykelryttere der kører løbet, er der masser af publikum og god stemning overalt på ruterne.
Flere interessante steder du skal opleve på Mallorca
Pollença
Pollença I denne guide Vælg Pollença for Naturoplevelser Fysiske aktiviteter Romantiske hoteller Autenticitet og charme Lokalhistorie og kulturarv Byliv og gode spisesteder Her ligger Pollença Pollença, Mallorca - Guide til den charmerende bjergby Pollença er et smukt og autentisk område, rigt på kultur og historie, der er værd at
Sóller
Sóller I denne guide Vælg Sóller for Naturoplevelser Fysiske aktiviteter Romantiske hoteller Autenticitet og charme Lokalhistorie og kulturarv Byliv og gode spisesteder Hvor ligger Sóller på Mallorca? Sóller, Mallorca - Guide til den charmerende bjergby Sóller er et smukt og charmerende område, der emmer af mallorcansk sjæl og charme,
Sa Calobra
Sa Calobra & Torrent de Pareis Sa Calobra, Torrent de Pareis og Cala Tuent Vejen der vrider sig i skarpe sløjfer rundt om Mallorcas højeste punkt, Puig Major, dykker mere end 800 meter på bare 12 km. Turen på cykel eller i bil hertil, er bestemt ikke for sarte
Port de Pollença
Port de Pollença byder på skønne strande, masser af spisetseder og lækre hoteller, et rigtig godt rejsemål. Port de Pollença er særligt elsket for sin beliggenhed for foden af Serra de Tramuntana.