Formentor

I denne guide

Vælg Formentor for

Hvor ligger Formentor?

Cap de Formentor markeret på kort over Mallorca.

Formentor - Rejseguide til aktiviteter og ophold

Formentor – eller Cap de Formentor –  er Mallorca mest nordvestlige område, i øvrigt mest eksklusive.  

Introduktion til Formentor

Formentors spektakulære landskab sat for enden af Mallorcas dramatiske Serra de Tramuntana-bjergkæde, udsmykket med stedsegrøn vegetation der følger bjergskråningerne ned til det azurblå vand og de mange udsigtspunkter, gør området til ét af Mallorcas mest besøgte udflugtsmål.

Formentor er berømt for sin enestående og maleriske natur, der forkæler sanserne og får dig til at glemme verden omkring dig.

Formentor har blot enkelte indkvarteringsmuligheder, kun i absolutte luksusklasse og det ene hotel her, er en vigtig del af Mallorcas historie, det var nemlig det første turisthotel på øen.

Mallorca Pass

Kombiner seværdigheder og aktiviteter med Mallorca Pass, der giver adgang til 14 forskellige seværdigheder, bl.a. La Seu katedralen, Bellver og Palma Aquarium.

Aktiviteter og oplevelser omkring Formentor

Hvad skal man opleve i Formentor?

Foruden de af naturens egne seværdigheder på Formentor, finder du faktisk en lille håndfuld udflugtsmål på halvøen, som er både interessant og smukke at besøge.

Tager du væk fra Formentor, kan du glæde dig til at besøge både Pollenca by, Alcúdia og de berømte Lluc-kloster i Tramuntana.

Nyd den vidunderlige strand

Stranden i Formentor kaldes blot Playa de Formentor og måler godt 850 meter i længden. Bag Playa de Formentor ligger fyrreskove, der danner et afkølende læ i de varmeste sommermåneder mellem juni og september.

Playa de Formentor har fint gyldent sand, men er ikke særlig bred. Mange besøgende kommer hertil på dagture med turistbusser, så vær her før klokken 10, så kan du få en god plads på stranden.

Her er gode faciliteter i form af beach bar/restaurant, brusere, toiletter, solvogne og parasoller.

Tag ud til det ikoniske Formentor-fyrtårn

Det er med på billeder og i bilreklamer, og er unægteligt én af Formentors helt store trækplastre. Fyrtårnet, der står på de yderste kipper på Formentor, tilbyder vel nok den smukkeste udsigt på hele halvøen – og så hjælper det at fyrtårnet i sig selv er flot og fascinerende.

Faktisk er turen til fyrtårnet så populær blandt turister, at regeringen har måtte indføre restriktioner for private køretøjer, så vejen herud ikke bliver tilstoppet. Men du kan vandre eller cykle herud – eller komme uden for højsæsonen og så er der ingen ko på isen.

Formentor fyrtårnet

Fyrtårnet ved Cap de Formentor er et af verdens mest kendte af sin slags, takket være den unikke position yderst på de dramatiske klippeformationer.

Vandr op til Talaia d’Albercutx

På bjergskråningerne på Formentor finder du den ældgamle udkigspost, Talaia d’Albercutx. Fra det gamle tårn kan du nyde de mest fantastiske panoramiske syn over bugterne ved Formentor og Pollenca, et syn for guder.

Bestig Golgata-trappen i Pollenca

Én af de mest ikoniske vartegn i området er uden tvivl Golgata-trappen i Pollenca by, med sine 365 trin bygget ind i klippevæggen. På toppen finder du det gamle kapel, der i middelalderen udgjorde områdets kristne institution, men også et udsigtspunkt, hvorfra du kan nyde en fantastisk udsigt over bjerge og kyster. Faktisk kan du se helt over til Menorca på klare dage.

Besøg Santuari de Lluc

Lluc er et af de største største klostre og religiøse institutioner i Europa. Den blev grundlagt tilbage i det 16. århundrede og er blevet berømt for sin korskole for drenge. I dag har Lluc stadig sin korskole, men er blevet udvidet til også at omfatte piger. Hver søndag morgen ved messen klokken 11 kan du opleve en koncert fremført af korskolens børn, en smuk lyd af det rene og uskyldige. Men koret er ikke den eneste grund til at besøge Lluc, der er også det enorme etnologiske museum, der udstiller livet på øen tilbage fra den romerske besættelse, der er selve klostret, som er fantastisk og overvældende i sig selv, og så er der kirken og det hellige. Madonna det er hele årsagen til etableringen af Lluc. Dette er en stor attraktion for hele familien, gå ikke glip af det!

Lluc-klosteret er en kæmpe seværdighed og oplevelse på Mallorca.Her finder du Europas ældste korskole, en sort madonna, et museum om øens historie, og de smukkeste botaniske haver.

Besøg badebyen Cala Sant Vicenc

Cala Sant Vicenc vel nok Mallorcas mest isolerede badeby, bygget rundt om 4 små skønne strande. Foruden turister kommer mange lokale her, når det er tid til afslapning, netop fordi det er et virkelig skønt område. Her kan du også nyde sejlture til/fra, ligesom du kan tage på dykkertur.

Udforsk Pollenca by

Pollenca er charmerende by, med masser af seværdigheder, spisesteder og butikker at ose i. Centralt i byen ligger den store sognekirke, der med sine barokke udsmykninger er et flot syn.

Det lokalhistoriske museum i det gamle Santo Domingo kloster byder på interessante fund fra forskellige tidsperioder, der fortæller historien om Pollencas tilbliven, og om Mallorcas udvikling.

Et anden godt bud på en kulturel oplevelse er et besøg på Martí Vicenc-fabrikken. Martí Vicenc var søn af byen, og blev kendt for at brodere særlige mallorcinske tekstiler kaldet llengües.

Pollenca er altid et besøg værd, for her sker altid noget. Om søndagen er der markedsdag, hvor du kan slå en god handel af, eller bare nyde stemningen og få en forfriskning og nogle smagsprøver.

Andre forslag til aktiviteter i og nær Formentor

Du behøver ikke begrænse dig til oplevelser kun på Formentor. Du er ikke mere end en kort køretur fra andre skønne områder som Pollenca, Cala Sant Vicenc og Alcúdia, hvor der venter flere oplevelser og eventyr.

Vandring: Sanselige vandreture venter

Der er masser af vandreture at nyde herude på Formentor, faktisk skal du vandre hvis du vil have det hele med.

Hvis du vil prøve andre vandreture end dem du finder på Formentor, så tag en tur ned til Pollenca og bestig bjerget Puig de Maria og den gamle helligdom på toppen, hvorfra du får områdets smukkeste panoramaudsigt over både Pollenca og Alcúdia.

Også i Pollenca finde du skovområdet Puig de Santueri, hvor kan stifte bekendtskab med den vilde baleariske natur.

Cykling: Nyd de udfordrende og smukke bjergveje

De mange stejle, snoede serpentinerveje, der sløjfer sig langs bjergskråningerne, giver cyklister en udfordring de sent vil glemme – på den gode måde. Her mærker du benene syre til mens du tramper dig videre til næste hårnålesving, inden du igen ser en ny udfordring, men belønnes hele vejen med den vanvittige udsigt over klippeformationerne og havet langt nede i bugten.

Spil golf i Pollenca eller Alcúdia

Både Pollenca og Alcúdia byder på smukke og udfordrende golfbaner, som du kan prøve, den første med 9 huller og den sidste med 18 huller. Fra Formentor er du ikke mere end cirka 20 minutters kørsel fra dem begge, så tag ud og se om du kan spille op til dit handicap på disse sjove baner.

Nyd en spadsereture i La Gola reservatet

La Gola er et lille og meget charmerende vådområde fundet i Port of Pollença. I La Gola-reservatet kan du se arter som cettisanger, grønfinke, kvæghejre, gråand, skovdue og mange andre forskellige fuglearter. Dette lille stykke paradis er den perfekte flugt fra masseturismen, der fylder det meste af området.

Hvor skal man bo i Formentor?

Formentor har ry for at tiltrække de største og bedste hoteller til den afsidesliggende placering på det yderste af Serra de Tramuntana. 

I 2024 blev det Four Seasons der fik privilegiet af at flytte ind på den eksklusive adresse. 

Ofte Stillede Spørgsmål

Formentor ligger på Mallorcas nordlige kappe, godt 80 km fra Palmas lufthavn.

En taxa fra lufthavnen vil koste omkring 120 euro og tage ca. 1 time og 20 minutter.

Vigtige telefonnumre

Nationalt politi: 091
Nærpoliti: 092
Civilgarden: 062
Brand: 080
Maritime nødstilfælde: +34 900 202 202

Offentlig transport

Buslinje: 334

Flere skønne rejsemål du skal opleve på Mallorca