Drypstenshuler på Mallorca

Smukke underjordiske drypstenshuler og grotter på øen Mallorca i Spanien.

I denne artikel

Tag på opdagelse i Mallorcas drypstenshuler og grotter

Mallorca er kendt for sine mange drypstenshuler og grotter, der findes flere steder på den smukke ø. Den korrekte betegnelse for drypsten er hhv. stalagmitter og stalaktitter, der vokser fra gulv og luft, skabt af kalk.

Drypstenshulerne er en vigtig del af Mallorcas rige natur- og kulturelle arv, og tilbyder et enestående indblik i øens geologiske historie, samt et vindue til fortidens liv.

Her på siden har jeg taget de mest populære drypstenshuler med, som du kan besøge når du rejser til Mallorca. 

Cuevas del Drach – Dragegrotterne

Cuevas del Drach er Mallorcas største og mest imponerende drypstenshuler – samtidig en meget stopr turistattraktion. På bunden af Cuevas del Drach ligger én af Europas største underjordiske søer, Lago Martel, der har sit navn efter grotternes  franske opdager, Edouard Martel, en protagonist inden for speleologi.

Cuevas del Drach består af 4 grotter, som du passerer via den 1.200 meter lange sti, der fører til søen på bunden, hvor du oplever en smuk klassisk koncert spillet af et orkester der sejler i både og lyser grotten op.  

Cuevas del Drach er Mallorcas mest populære og imponerende drypstenshuler, en stor oplevelse og attraktion på øen. 

Dagtur til Cuevas del Drach

Bliv hentet og bragt til de forunderlige drypstenshuler i Porto Cristo

Cuevas del Hams

Ikke langt fra førnævnte Cuevas del Drach, også i Porto Cristo, finder du Cuevas del Hams, eller fiskekrogshulerne.

Cuevas del Hams var faktisk de første drypstenshuler der blev opdaget på Mallorca; det skete da Pedro Caldentey søgte efter onyx, i 1905. Hans søn installerede efterfølgende elektricitet hernede, og en forretningsidé var skabt.

Her er i alt tre forskellige drypstenshuler, du kommer til at se, efterfulgt at en musikalsk opvisning på den underjordiske sø.

I 2022 åbnede Dinosaurland ved siden af grotterne, med ultra realistiske modeller af de fascinerende fortidsdyr.Dinosaurerne er skabt af film og special effects eklsperter fra hele verden, som har arbejdet på både udseende, bevægelse og lyde, så det føles som at være i Jurassic Park. 

Cuevas del Drach er Mallorcas mest populære og imponerende drypstenshuler, en stor oplevelse og attraktion på øen. 

Cuevas del Hams og Dinosaurland

Kombi-billet til Cuevas del Hams og Dinosaurland inkl. transport fra Alcúdia

Cuevas del Artà

I Canyamel ligger Cuevas de Arta, der byder indenfor i flere forskellige og fascinerende kamre, bl.a. Helvedes kammer, Teatret og Skærsilden. Du kan også opleve Queen of Columns, en 17 meter høj slank stalagmit, der er blevet kendt over hele øen. 

Cuevas de Artà byder indenfor i en verden af forsklligartede drypsten, der gør hulerne sjove at udforske.

Cuevas de Campanet

Cuevas de Campanet ligger i det nordlige Mallorca, tæt på byen Campanet (deraf navnet). 

Grotterne er bemærkelsesværdige for deres imponerende stalaktitter og stalagmitter samt andre kalkstensformationer. Grotterne består af flere rum og huler, hver med unikke formationer og egenskaber. Disse områder er oplyst og gjort tilgængelige, hvilket gør dem til en populær turistattraktion.

Udover de geologiske vidundere huser grotterne også en række dyrearter, især forskellige arter af flagermus.

Cuevas de Campanet er en mere autentisk oplevelse, hvis du søger at lære mere om Mallorcas drypstenshuler, med guidede ture og dyreliv i grotterne.

Cuevas de Génova

Cuevas de Génova tilbyder en fascinerende udforskning for dig, der er interesseret i geologi, naturhistorie eller blot ønsker at opleve noget af det unikke underjordiske landskab, som Mallorca har at tilbyde.

Cuevas de Génova er ganske vidst ikke lige så store som nogle af øens andre populære drypstenshuler, til gengæld ligger de i udkanten af Palma og er derfor let tilgængelige. 

Cuevas de Génova ligger i udkanten af Palma, og er et fint alternativ til mange af Mallorcas andre og større og mere turistede drypstenshuler og grotter. 

Populært lige nu

Palau de Almudaina, royalt palads i Palma by, på øen Mallorca i Spanien.

Palau de l’Almudaina

Almudaina-paladset er vel nok Palmas og Mallorcas mest betydningsfulde bygning; det var her Palma blev grundlagt. Almudaina-paladset er en del af Spaniens nationale arv, og en fantastisk oplevelse

Læs mere »