Menu
Santuari de la Mare de Déu de la Bona Pau blev første gang dokumenteret i 1396, da to ejendomme på bakketoppen Puig d’en Romanyà, blev skænket til munken Bartomeu Aguilar, senere kendt som ‘Sant Miquel’, som gav klosteret sit nye navn.
I 1646 blev oratoriet renoveret og i 1647, blev en skulptur af Jomfru Maria bragt hertil, anskaffet af kommunalbestyrelsen i landsbyen, Montuïri.
I 1682 blev Confraria de la Mare de Déu (Broderskabet af vor Jomfru) grundlagt, mens vi skal helt frem til 1724, før klostret dokumenteres under protektion af Mare de Déu de la Bona Pau (Vor moder af fred).
Gennem det 18. århundrede og dele af det 19. århundrede, hørte Sant Miquel under Montuïri sogn og blev derfor administreret centralt, indtil en såkaldt Batle del Puig – ‘Borgmester af Bakken’ kunne indsættes til styring af klostret.
I 1836 udbryder 1. carlistkrig i Spanien og den på daværende tidspunkt premierminister, Juan Mendizabel, inddrager samtlige klostre i hele Spanien, som han sælger til private for at skaffe penge til at støtte Dronning Isabell II i krigen. Sant Miquel bliver solgt til Lluís Pou Bonet, under en offentlig auktion for 7.500 pesetas.
Klostret reduceres til blot oratorium og det lille hus ved siden af selve klosterbygningen. Da munkene efter carlistkrigene, vendte tilbage til Sant Miquel for, at indtage deres kloster, blev de afvist – ejendommen var for dyr og munkene kunne ikke skaffe summer af den størrelsesorden.
Selv om en mindre flok eneboere boede i ejendommen i begyndelsen af 1900 tallet, blev Sant Miquel officielt solgt til den religiøse orden, Filles de la Sagrada Familia (søstre af den hellige familie), der opkøbte ejendommen i 1909. De omdannede huset til et sommerferiested for børn af præstefamilier.
I 1946 og igen i 1960, blev huset renoveret, og i 1974 blev en restaurant etableret her.
Mens du er her og nyder den imponerende udsigt, kan det anbefales at prøve restauranten heroppe, der tilbyder skøn mad og en lige så enestående udsigt.
