Plaça de sa Quatera
Incas gamle markedsplads, Plaça de sa Quatera
Står du foran Restaurant Celler Can Ripoll går du ned ad det lille stræde til venstre for bygningen.
Her finder du Plaça de la Quatera, hjemsted for kulturhuset Sa Quatera.
Sa Quatera blev i gamle dage benyttet som korn og grøntsagsmarked i Inca, men i dag huser det et kulturcenter, der udstiller forskellige midlertidige kunstneres værker, i trit med byens pulserende kunstnerliv.
Udenfor, står en fin statue af to skomagere, som symbol på Incas vigtigste industri gennem tiden, nemlig læderproduktion.