Molí de Can Garindo
På cykel eller vandreturen gennem Mallorcas pastorale landdistrikter, møder du talrige indtryk og spændende bygningskonstruktioner, der giver anledning til et stop.
Molí de Can Garindo, er blandt de sidste levn fra datidens landbrug på Mallorca. Møllen her, er nemlig den sidste i Búger, der stadig er funktionsdygtig.
Gennem private sponsorater kombineret med Mallorcas egne indskud, har man forsøgt at holde gang i så mange møller som muligt på øen.
Møllerne er en stor del af Mallorcas kulturarv og har en særlig form, hvorfor de også er interessante at besøge for arkitektur-interesserede. En anden mølle i Búger, er Molí de Can Barraca, som også er et kig værd.
Búger
Búger er en søvnig lille landsby på Mallorcas hede, på den nordlige del af øen. Búger bærer en enorm charme i sine små snævre gader, hvor middelhavsblomster og rustikke husmure skaber en autentisk charme der ikke er til at stå for. I byens østlige del kan du nyde det gamle mølledistrikt, hvor bla. én af Mallorcas fredede møller befinder sig. Der er flere årlige byfester i Búger som er værd at kigge forbi til, bla. majfesten.
Flere seværdigheder omkring Búger
Opdag Raiguer-regionen på Mallorca
Raiguer er en region der løber fra Santa Maria del Cami i syd til Alcúdia og Aucanada-odden i nord. Raiguer byder på nogle af de mest nuancerede landskaber på øen, da den har bjerge omkring Alaró, Binibona, Lloseta og Caimari, kyster ved Alcúdia og Aucanada og endelig idylleriske rurale landområder omkring Santa Maria del Cami, sa Pobla, Moscari, Biniamar og Consell. Der er masser at opleve i Raiguer, masser af aktiviteter der kan nydes og en god blanding af både autenticitet og turisme.