Església de Sant Jaume de Alcúdia

Sant Jaume kirken i Alcudias gamle by på Mallorca.

Den romersk-katolske kirke, Església de Sant Jaume – eller Església de Alcúdia i folkemunde – er bygget ind i den gamle bymur.

Església Parroquia de Alcúdia er beliggende i forlængelse af de ikoniske middelalder bymure, på præcis samme sted hvor den oprindelige kirke blev bygget tilbage i det 14. århundrede.

Kirken havde gennem middelalderen, en central rolle i Alcúdia, hvor den foruden kirkelige tjenester, tjente som vagttårn og port ind bag de brede fæstningsmure. På toppen af tårnet var således bygget en udkigspost, hvor vagter i døgndrift kunne spotte fjendtlige tilnærmelser.

I 1870, i en tilstand af alvorlig omsorgssvigt, faldt dele af kirken sammen og gjorde den således farlig at færdes i og omkring. Byrådet i Alcúdia, valgte at rive kirken helt ned for til gengæld, at bygge en ny fra bunden. Byggeriet af den nye Església Parroquia de Alcúdia, stod færdigt i 1893 og udført i nygotisk stil.

Den nuværende kirke er konstrueret med hovedskib og tilhørende sidekapeller, adskilt af smukke ribbede hvælvinger.

Præsteboligen er klædt med en nygotisk altertavle dedikeret til Alcúdias skytshelgen, Sant Jaume – et værk af den lokale Llorenç Ferrer Martí.

Tympanonet i kirkens facade indeholder en skulptur af Sant Jaume. Et stort rosevindue oplyser indersiden af kirken i smukke silhuetter, over dette ser du Alcúdias våbenskjold, udført af Remígia Caubet, som er indgraveret i facadestrukturen.

Er du på ferie i Port d’Alcúdia, tager du næsten med sikkerhed en tur ind til Alcúdias historiske gamle bydel, hvor du skal besøge det store marked og opleve den fascinerende historie.

Adresse og kontaktinfo

Populært lige nu

Palau de Almudaina, royalt palads i Palma by, på øen Mallorca i Spanien.

Palau de l’Almudaina

Almudaina-paladset er vel nok Palmas og Mallorcas mest betydningsfulde bygning; det var her Palma blev grundlagt. Almudaina-paladset er en del af Spaniens nationale arv, og en fantastisk oplevelse

Læs mere »

Flere interessante steder du skal opleve på Mallorca