Església de Sant Mateu

sant mateu kirke i bunyola mallorca
Om

Landsbykirken i hjertet af Bunyola, Sant Mateu

Efter den catalanske erobring af Mallorca i 1229, blev sognet Bunyola grundlagt af provsten af Terragonien, Ferrer de Pallarès.

Allerede i 1248, melder historiebøgerne om en kirke i sognet ved navn Santa Maria de Bunyola. Den nuværende kirkekonstruktion, som er dedikeret til byens skytshelgen Sant Mateu, menes at være bygget ovenpå hele 3 tidligere kirker, alle videreudviklinger af den primitive kirke fra 1248.

På initiativ af sognepræsten Simó Masroig, blev kirkens første klokketårn opført i 1750, med en højde på 30,5 meter. I sammen periode stod sakristiet færdigt. Mellem 1755 og 1786 blev det store kirkeskib færdigbygget, med en længde på 36 meter og bredde på 12 meter plus sidekapellerne.

Resultatet endte med en barok bygning, med en kombination af forskellige arkitektoniske stilarter, som var tendensen på daværende tidspunkt. I kirkens apsis ses romanske hvælvinger i loftet, mens sidekapellernes er i gotisk stil.

I hovedskibet ses en smuk medaljon med polykrome basrelieffer, med indgraverede årstal der hver indikerer årene for de forskellige konstruktioner af kirken.

Hovedindgangen i facaden der vender ud til Carrer de l’Església ved Sa Plaça, er elegant udført med mallorcinske natursten. I frisen ses årstallet 1761 og over det, et relief af Bunyolas skytshelgen, Sant Mateu, udført af den berømte billedhugger billedhugger Andrew Carbonell.

I bunden af kirkens apsis ses en kæmpe træaltertavle beklædt med guld. Altertavlen blev udført af Andreu Torrens og senere restaureret af billedhuggeren William Torres. I centret af altertavlen, der har karakter af både gotisk og renæssancestil, ses et portræt af Jomfru Maria med et æble i hånden som symbol på frugtbarhed.

På præsteboligen, som er en tilbygning til kirken, ses et smukt mønster af malede kakler, der giver et motiv af Jesu hjerte og Maria hjerte. Til højre for indgangen ses et motiv af Sant Domingo og til venstre et motiv af Sant Agusti (sankt Augustine).

I den store altertavle ved døbefonten, ses under billedet af Sant Mateu, Sant Bartomeu, Nostra Señora de Bunyola samt Sant Antoni de Padua. Altertavlen er udført i mallorcinsk marmor, belagt med bronze. Døbefonten er ligeledes udført i mallorcinsk marmor.

Kirkens mange kapeller bærer hver en unik udsmykning samt imponerende altertavler. Nyd de smukke skatte, når du bevæger dig rundt i Bunyolas enorme kirke.

Hvor

Bunyola

Bunyola er et smukt og naturskønt område i Tramuntana, der foruden landsbyen selv og inkluderer de små landsbyer Palmayola, sa Coma og Orient, hvor sidstnævnte er et meget populært rejsemål. Bunyola har gennem tiden været et attraktivt område for øens adelige, hvorfor du også finder imponerende bygninger som f.eks. det flotte Raixa palæ og Alfabia ejendommen. Bunyola er særligt populært blandt cyklister og vandrere grundet de mange muligheder for disse aktiviteter i bjergene, men også golf har stor indflydelse takket være den smukke Golf Termens bane midt i dalen. Hver lørdag formiddag afholdes det lokale marked i Bunyola på byens centrale torveplads omgivet af små barer og den store Sant Mateu sognekirke, dette er fantastisk tidspunkt at besøge byen på. Ophold i Bunyola foregår i lækre ferieboliger eller på et af områdets charmerende finca-hoteller, hvor luksus og autenticitet kombineres i smukke omgivelser.

Bunyola aktiviteter hotel og marked

Flere seværdigheder omkring Bunyola

Opdag Tramuntana på Mallorca

Tramuntana er både en region og en bjergkæde beliggende på Mallorcas vestlige side. Tramuntana er kategoriseret som UNESCO World Heritage grundet den høje biodiversitet, men også pga. af de mange stenterrasser bygget ind i bjergvæggene til dyrkning, samt de mange mure bygget med tørstensteknik. Tramuntana byder foruden den sanselige og smukke natur også på en række meget charmerende bjerglandsbyer værd at besøge, hvor du virkelig kan opleve mallorcinsk autenticitet og idyl.

Flere

Flere kirker på Mallorca

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alle rettigheder forbeholdes ©2023 Mallorca Oplevelser - Danmarks største guide til Mallorca

Log in with your credentials

Forgot your details?