Ca’n Xoroi er en nedlagt mølle, olivenpresse og nuværende museum, beliggende i hjertet af Tramuntana-bjergene, i den evigt smukke by, Fornalutx.

Ca’n Xoroi byder på en sand tidsrejse gennem Tramuntanas enestående kultur, arkitektur og ædle håndværk.

Særlige kulturhistoriske udstillinger på Ca’n Xoroi

Sa Tafona – Olivenpressen

Olivenpressen i Ca’n Xoroi, har ikke været i drift siden midten af 1900-tallet, hvor både bygning og instrumenter gennemgik en større restaurering. I 2002 opkøbte Fornalutx sogn Ca’n Xoroi, med tanken bag, at den skulle gennemgå en totalrenovering og herefter fungere som kulturcenter.

Første dokumentation om olivenpressen i Ca’n Xoroi, stammer fra 1888, men etnologer er overbeviste om, at den har været i funktion mindst 50 år før det.

På Ca’n Xoroi kommer du rundt i den gamle olivenpresse og oplever al den mekanik, man siden dens oprindelse, har brugt til at fremstille olivenolie med.

Interesserer du dig for Mallorcas olivenproduktion, eller vil se/vide mere, så besøg byen Caimari for foden af Tramuntana-bjergene, hvor du finder museet

Teglsten-samlingen

Hvorfor Ca’n Xoroi er interessant at aflægge et visit, er ikke blot olivenpressen, men den imponerende samling af mere end 150 malede teglsten, som indbyggerne i Tramuntana-bjergene har pyntet deres huse med siden middelalderen.

Bevæger du dig rundt i de snævre gader i Fornalutx, vil du sikkert lægge mærke til, at flere eller mange af husene er pyntet med disse teglsten.

Traditionen stammer helt tilbage fra det sene 12. århundrede, hvor udgravninger har vist disse malede teglsten på huse fra den arabiske æra på Mallorca. Catalanerne videreførte denne tradition, efter deres erobring af øen.

Disse malede teglsten sidder yderst på spærhovederne og har været udbredt over hele Mallorca – dog er det i Sóller og Fornalutx, de fleste forekommer og derfor kendetegner Tramuntana-arkitekturen i højere grad.

Information:

Ca’n Xoroi
Carrer de sa Font, 8
07109 – Fornalutx – Illes Balears
Tlf: +34 971 63 19 01
Mail: canxoroi@ajfornalutx.net

Åbningstider & entré

Fredag og lørdag10:30- 13:30
EntréGratis
0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alle rettigheder forbeholdes ©2023 Mallorca Oplevelser - Danmarks største guide til Mallorca

Log in with your credentials

Forgot your details?