Palmas katedral – La Seu
Palmas katedral Sa Seu er hele Mallorcas vartegn, og ét af Europas mest imponerende gotiske vidundere, rost for størrelse og kunst.
Hvordan møder du op hos vennerne/veninderne til en festlig aften? Halvnøgen, småpløret og starter med at urinere i blomsterbedet? Nej vel! Men lige præcis overstående er desværre tilfældet flere steder på Mallorca, hvor restauranter og strande fyldes med turister der ikke er helt synkroniserede med vore tids sociale normer.
Flere steder på Mallorca er det nu så grelt, at 11 restauranter har set sig nødsaget til at henvise til en dresscode, da flere turister tilsyneladende ikke finder det nødvendigt at have eks. t-shirt på overkroppen, eller mener at det er ok at møde op med en lille skid på.
Det er primært Mallorcas to “sorte får”, party-destinationerne Magaluf og s’Arenal, hvor flere restauranter er gået sammen om at implementere dresscode.
Flere restauratører i områderne fortæller til medierne, at situationen med fulde spisegæster i år hidtil har været værre end årene før pandemien, og kalder det en “uheldig realitet”.
Magaluf, ofte kaldt Lille Ibiza, er velsagtens Mallorcas største problembarn, men samtidig én af de mest elskede destinationer for solhungrende nordiske og britiske turister.
Kommunen som Magaluf hører under, Calvià, indførte i 2018 et direkte forbud mod at være fuld på åben gade. Samtidig blev det forbudt at hoppe fra sin balkon og klatre i træer – ja, det er sandt, det har været et problem.
Drikker man alkohol på offentlig grund koster det en bøde på 500 euro. Desuden får man bøder på 400 euro for at gå halvnøgen eller “udfordrende” klædt offentligt, eller forstyrre med råben og skrigen.
I foråret gik flere organisationer fra Calvià sammen om, at arrangere et traditionelt loppemarked, eller hippiemarked, i Magaluf. Idéen bag er, at sende klare signaler om at Magaluf er et familievenlig område, der sætter fokus på miljøvenlig shopping, altså et forsøg på at lokke miljøbevidste kernefamilier tættere. Over sommeren 2022 arrangeres der desuden en række musikkoncerter og andre begivenheder, der har til formål at gøre Magaluf og naboområderne mere familievenlige.
I 2020 blev det vedtaget af den baleariske regering, at all-inclusive hoteller i Magaluf, Ca’n Pastilla, s’Arenal samt Sant Antoni de Portmany på Ibiza kun måtte servere seks alkoholiske drikke til hver gæst per dag.
Samtidig vedtog man, at Happy Hours ikke længere må forekomme, ligesom fri bar og pubcrawls ikke måtte arrangeres. Heller ikke Party Boats kunne få lov at sejle længere.
Døgnåbne butikker der solgte alkohol skulle lukke for salg af alkohol mellem 21:30 og 8, og kunne risikere bøder op mod 600.000 euro, hvilket fortsat er gældende.
Illegale fester, altså privatarrangerede fester der afholdes for en større menneskesamling på privat grund der ikke har licens, og hvor der tages entrégebyr, serveres alkohol, spilles musik, arrangeres transport til og laves markedføring af, kan se frem til noget af en økonomisk lussing såfremt arrangørerne kendes skyldige. Bøderne spænder mellem 100.000 og 300.00 euro, og det er ikke kun arrangørerne der kan få ørene i maskinen, også folk der udlejer lokaler eller udstyr til fester kan se frem til bøder.
Illegale fester har været et voksende problem på Balearerne gennem Covid-pandemien, da diskotekerne har været lukket. Det har banet vej til ny efterspørgsel fra festhungrende natklubgæster på Mallorca og Ibiza, der ikke har haft meget at feste over. Gæster til illegale fester kan desuden også få bøder på mellem 300 og 30.000 euro.
Mallorca har længe været en mangfoldig turistdestination, hvilket den fortsat skal være, men gerne uden drukturisme. Der tages hvert år nye skridt mod at gøre ferieøen endnu mere attraktiv for familier, grupper og par, der søger høj kvalitet.
Hernede ser vi f.eks. flere gourmetrestauranter, større fokus på lokale råvarer, økologi, samt mere vågenhed i forhold til kulturlivet.
I den baleariske regeringen diskuteres hvordan man gradvist kan reducere de 1 og 2-stjernede hoteller, samt all-inclusive hoteller på øerne, f.eks. ved at opkøbe ejendommene. Det vil give færre hotelsenge, og samtidig tiltrække færre festturister.
Mallorca mænger sig også med andre luksuriøse destinationer i Spanien, f.eks. Marbella. Flere kendte personer har enten hus hernede eller holder ferie hernede, bla. fodboldspillere og skuespillere. Desuden har fodboldstjernen Lionel Messi købt et hotel på øen. Samtidig har ejendomsmarkedet på Mallorca under pandemien ikke været ramt nær så hårdt, som andre steder i Spanien.
Det er samtidig forbudt at tisse på offentlig grund, ligesom det i øvrigt er i Danmark. Bøden for at tisse eller lave pølser offentligt er 200 euro. Flere steder på Mallorca er der indført lov mod at tisse i vandet eller på stranden. Bødenrammen er sat til 1.500 euro, men hvordan loven opretholdes i praksis vides ikke.
Der tales i skrivende stund om også at indføre et totalt rygeforbud på og omkring Mallorcas strande, som ligeledes vil medføre bøder.
Palmas katedral Sa Seu er hele Mallorcas vartegn, og ét af Europas mest imponerende gotiske vidundere, rost for størrelse og kunst.
Almudaina-paladset er vel nok Palmas og Mallorcas mest betydningsfulde bygning; det var her Palma blev grundlagt. Almudaina-paladset er en del af Spaniens nationale arv, og en fantastisk oplevelse
Veterantoget mellem Palma og Sóller på Mallorca I denne artikel Autentisk togtur gennem Mallorcas smukkeste dale med veterantoget Tag en tur på en traditionel smalsporet