Son Sureda Ric er en lille familieejet vingård, beliggende i Manacor-området i det østlige Mallorca.
Ægteparret Javier og Carme, som har arvet gården, lægger et kæmpe arbejde i at bringe vingårdens ædle traditioner videre, samtidig med at man følger med tiden.
Javier tager sig af druerne, dyrkningen og destillationen, mens Carme viser rundt, fortæller om Son Suredas vine og fremstillingsprocesser, og ikke mindst om hvilke tanker og overvejelser der ligger bag hver enkelt vin.
På Son Sureda Ric bruges vinfremstillings metoder, hvor man har fjernet dele af de “normale” processer fra vinfremstillingen og fokuserer hovedsageligt på at skabe et virkeligt autentisk produkt. Denne særlige proces, som er en kombination af tradition, autenticitet og originalitet, producerer vine af elegance og udsøgt kvalitet.
Son Sureda Ric bruger tre forskellige usædvanlige røde sorter: Cerval, Rogent og Gorman. De modnes i trætønder og blandes, for at skabe de store vine.
Åbningstider og kontakt
Man – lør | 9:00 – 13:00 | 16:00 – 20:00 |
Tlf:
+34 609.777.078
Mail:
ssric.jara@gmail.com
Web:
Son Sureda Ric