Nyd en underholdende aften med musik, sang, akrobatik og trylleri i verdensklasse ved et af Mallorcas dinner shows
En dejlig middag med show i verdensklasse er populært på Mallorca. Mange hoteller gør meget ud af, at bestille underholdning flere gange ugentligt for deres gæster.
Men måske er det ikke altid det mest spændende, at spise på hotellet hver aften, det kan også være du har lejet en villa eller lejlighed og gerne vil opleve hvordan man underholder på Mallorca.
Her er nogle af de formidable dinnershows du kan opleve rundt om på øen.
Son Amar dinner show, Palmayola
Et prisvindende dinner show afholdt på en smuk herregård, med underholdning for enhver smag. Mens du nyder en fire retters menu med champagne og vin, bliver du underholdt med en fantastisk blanding af dans, magiske illusioner, hestetricks, akrobatik og musik fra alle genrer. Mange kulturer tørner sammen i et festfyrværkeri af et show, med koreografi og passion fra Afrika, Indien, Irland og selvfølgelig Spanien med flamingo. Koreografien er i verdensklasse, skabt af den berømte argentinske koreograf, Carlos Vilán.
Du bydes ikke blot et, men to shows som gæst her. Son Amar har nemlig sikret at hele aftenen er dedikeret til underholdningen, hvorfor der også er inkluderet et pre-dinner show.
Børn kan også være med her. Son Amar har tradition for, at betage hele sit publikum med farvestrålende effekter, dyr, musik og kostumer, hvoraf mange har oprindelse fra Disneys verden.
Pirates Adventure dinner show, Magaluf
Vanvittige stunts, akrobatik, dans og flot musik er hvad der venter dig, i denne medrivende forestilling, som er en af Mallorcas ældste.
Showet er bygget op om en spændende historie, der tager dig med på de 7 verdenshave, på skattejagt i kamp mod det onde.
Over 3 millioner mennesker har set showet og ingen tvivl er opstået om, at dette er en magisk festforestilling i verdensklasse.
Der er to forestillinger du kan vælge mellem, en for hele familien og en kun for voksne, hvor drinks er med i prisen og showet ucensureret.
Come Fly With Me, Calvia
Oplev en uforglemmelig aften i selskab med udødelige klassiske af Frank Sinatra, Nat King Cole, Sammy Davis Jr., Dean Martin og mange andre, fortolket af mere end 35 dygtige kunstnere. Showet byder indenfor til en aften med sang, dans og akrobatik, skabt af Chris Mann, en af verdens førende fortolkere af musik af Frank Sinatra.
Den store scene er sat med imponerende sæt, kostumer fra 1950’ernes Brooklyn og swingmusik fra big-bandet. Come Fly With Me er en forestilling for det voksne publikum, der med garanti vil efterlade store indtryk.
Showet finder sted, i det gamle Gran Casino Teater i Calvia, den perfekte scene for et sådan show. Bla. Andrew Lloyd Webber har anbefalet showet.
Medieval Dinner show, Palmanyola
Showet er udtænkt til at være sjovt for både unge og voksne. Du bliver transporteret tilbage til middelalderen, mens du nyder en klassisk mallorcansk middag. En gruppe riddere i rustning og visir, mødes til dyst, for at vise deres tapperhed og vinde hånden fra jomfruen af deres drømme.
De konkurrerer frygtløst på hesteryg med spyd, sværd samt andre middelalderlige våben til stor jubel fra tilskuerne. Underholdningen bliver afsluttet med en udstilling af rovfugle styret af en rovfugle ekspert, der vil demonstrere fuglenes evner.
Es Fogueró dinner show, Palma de Mallorca
Et spektakulært og flot dinnershow med dans, musik og akrobatik.
Es Fogueró, byder indenfor til en aften i flamingoens tegn, hvor nogle af de bedste flamingodansere på Mallorca er klar til at vise dig, hvorfor dette er passionens dans.
Showet løber af stablet flere gange ugentligt tæt ved s’Arenal, lige uden for Playa de Palma.