ALMUDAINA PALADSET I PALMA

Besøg det imponerende Almudaina-palads ved siden af katedralen i Palma

Palau de l’Almudaina er som navnet indikerer, et palads og en flot seværdighed ved siden af Sa Seu katedralen i Palmas gotiske bydel

Oprindeligt bygget som et fort af muslimske guvernører i det 10. århundrede, er Palau de l’Almudaina en af Palmas mest seværdige og velbevarede bygninger.

Paladset stammer sandsynligvis helt tilbage fra romernes tid på Mallorca, men sikkert er det, at det stod under maurernes dominans. Det var nemlig direkte efter Jaume Is sejr over maurerne i 1229, at Palau de l’Almudaina blev ombygget første gang, som symbol på maurernes fald. På samme måde blev katedralen Sa Seu til.

Paladset blev under maurernes tid, anvendt af højtstående officerer der havde til huse her.

Palau de l’Almudaina blev ombygget under Jaume II i år 1300, hvor det fik sin nuværende gotiske stil, mens elementer af islamisk arkitektur er forblevet – også den mægtige sfinks på gårdspladsen, er et levn fra maurernes tid.

Ligesom eksteriøret af paladset er storslået, er interiøret fascinerende. Her finder du gobeliner, malerier og møbler fra forskellige tidsperioder gennem hele paladsets historie.

Nyd også den smukke have, hvor du kan sidde under springvandene og de flot plantede palmetræer, mens du mærker Palmas atmosfæriske byliv omkring paladset.

Palau de l’Almudaina paladset ligger ved siden af katedralen Sa Seu, lige i Palmas historiske centrum ved havnefronten.

Åbningstiderne er 10:00 – 14:00 og igen kl. 14:00 – 18:30. Det koster ca. 9 € at komme ind i paladset.

Find vej til Almudaina paladset

Palma

Palma er Mallorcas og Balearenes hovedstad. Byen blev grundlagt af romerne omkring 123 f.kr., men først hovedstad efter den mauriske erobring af øen omkring 903, hvor den fik navnet Madina Mayurqua. Palma byder på et væld af spændende seværdigheder, der alle repræsenterer en del af byens mageårige kulturarv og farverige historie, bla. den utrolige katedral, Almudaina-paladset, Bellver-slottet og Sant Francesc klostret. Palma har et livligt shopping og restaurationsliv, der er altid tusinder af mennesker på gaden og stemningen ebber af hektisk storby-charme. Palma er en af Europas førende turistdestinationer, byen egner sig til både endagsture, weekendophold og heler uger, du løber ikke tør for ting at lave eller se.

Palma guide




©2020 Mallorca Oplevelser | Rejse til Mallorca, hotel på Mallorca, guides til destinationer, inspiration til seværdigheder, aktiviteter, markeder sport og oplevelser

Vis
Skjul

Log in with your credentials

Forgot your details?