Real Cartuja (karteuserklosteret i Valldemossa)

I denne artikel

Historien om Real Cartuja

Det royale palads og karteuserkloster i Valldemossa – bedre kendt som Real Cartuja de Valldemossa – blev bygget af kong Jaume II, i begyndelsen af det 14. århundrede. Paladset var en gave til hans søn, Nuno Sanç, der regerede på Mallorca fra 1311 til 1324, og led frygteligt af astma. Klimaet og den rene luft på Mallorcas frodige vestkyst, skulle hjælpe Sanç til bedre vejrtrækning. Paladset fik i den forbindelse sit første navn: Palau del Rei Sanç.

Palau del Rey Sanç blev gennem hele det 14. århundrede, benyttet flittigt af kongelige og adelige som blandt andet jagtslot. Den berømte kongelige snedker og tømrer, Bernat Tarragó, har i flere af hans værker, som er udstillet i paladset, dokumenteret de kongeliges tilstedeværelse på slottet.

Ved det mallorcinske dynastis ende, skænkede Kong Martín den Humane, Palau del Rey Sanç til den religiøse karteuserorden. I forbindelse med paladsets nye religiøse ejere, blev en række nye bygninger opført, værelser blev omlagt og en kirkegård blev anlagt i den tidligere paradegård. Hvor fængslet før lå, blev et spiserum desuden anlagt, det gamle depotrum blev lavet om til sakristi og det gamle køkken til kirke.

Desværre har det ikke været muligt at bevare disse bygninger, dog er mange andre arkitektoniske elementer fra denne tid velbevaret.

I 1717 påbegyndte man en større udvidelse af såvel kirke som kloster, der skulle føre til en barok stilart med tilhørende rummelige værelser og sideskibe i henholdsvis kloster og kirke, kaldet Santa Maria klostret.

Kendte beboere i Real Cartuja

Flere prominente navne har gennem tiden resideret her i Palau del Rey Sanç, nogle af disse er: Frederic Chopin, Georg Sand, Eugeni d’Ors i Unamuno, Rubén Darío samt Gaspar Melchor de Jovellanos.

Gaspar Melchor de Jovellanos, Kong Carlos’ justitsminister, blev i 1801 beordret i eksil i Real Cartuja. I stedet for at behandle Jovellanos som fange, viste munkene Jovellanos deres naturlige gæstfrihed ved at lade ham bo i gæstetårnet på slottet. Herfra skrev han blandt andet kendte værker som, Instrucción Pública og Historia de la Cartuja de Valldemossa. Jovellanos hjalp under sit ophold munkene med indretningen af kirken.

Krigen der endte karteuserklosteret

I 1833 udbryder første carlistkrig i Spanien og daværende premierminister Juan Mendizábel, måtte finde en måde hvorpå han kunne støtte Dronning Isabella mod de konservative lodsejeres oprør. I 1835 fandt han løsningen – nemlig at konfiskere samtlige klostre i hele Spanien og sælge dem til private ejere. Denne konfiskation er blevet kendt som Desamortización Eclesiástica de Mendizábal.

Det lykkedes aldrig karteusermunkene at generhverve Palau del Rey Sanç og indretningen som den står tilbage den dag i dag, peger stadig på slottets private ejere siden 1830’erne.

Chopins tid i karteuserklosteret og Valldemossa

I vinteren 1938/39 flyttede komponist Frederic Chopin og hans elskerinde, forfatteren Georg Sand, ind i karteuserklosteret.

Chopin led af en kronisk lungesygdom, og håbet om at Mallorcas milde klima ville hjælpe hans helbred, førte ham og George Sand til øen. Beboerne på Mallorca ønskede dem dog imidlertid ikke, da de ikke var ægtefolk, hvilket tvang dem til at tage logi i det gamle karteuserkloster i Valldemossa. Opholdet i Valldemossa blev én af de vigtigste perioder i Chopins karriere, men da klimaet her ikke hjalp på hans lungesygdom, måtte de igen flytte. Hans klaver blev dog og står den dag i dag stadig, præcis hvor han efterlod det.

Chopin-museet

Karteuserklosteret fungerer i dag bl.a. som Chopin-museum, bymuseum for Valldemossa. Der afholdes desuden flere årlige klassiske koncerter i den gamle gotiske kirke.

Chopin-museet har til huse i Chopin og Sands lejlighed i klosteret, beliggende i celle nr. 4. Du kan vælge kun at købe adgang til dette, hvis hverken kloster eller bymuseum interesserer dig.

I Chopin og Sands lejlighed, kan du opleve en fin samling af deres personlige genstande, bl.a. Chopins klaver samt hans berømte værk, Marche Funebre (begravelsesmarch). Du kan også finde Georg Sands beretning om deres vinter i Valldemossa, Un hiver a Majorque.