Ermita de sa Santíssima Trinitat

Ermita de sa Santíssima Trinitat – også kendt som, Ermita de Valldemossa – er smukt beliggende langs kysten mellem Valldemossa og Deià.

Sammen med Ermita de Betlem nær Artà, er Ermita de Valldemossa den eneste eremitage på Mallorca, der stadig vedligeholdes af munke. Det er en velkendt tradition, at munkene giver oliven eller tomater i bytte for almisser, når man lægger vejen forbi Ermita de Valldemossa.

Stedet her er særligt værdsat af lokale mallorcinere, som et fristed hvor udflugter, skovture og pilgrimsrejser fører til.

Ermita de Valldemossa blev bygget i 1648, ovenpå en tidligere religiøs bygning. En del af Ermita de Valldemossa, består af et mindre oratorium eller kapel, helliget den ubesmittede undfangelse.

 

Georg Sand om Ermita de Valldemossa

En velkendt historie på de lokale egne i Valldemossa, er historien om Frederic Chopin og Georg Sands besøg i byen i vinteren 1938/39. I 1941 udgav hun bogen ‘Un hiver À Majorque’ – En vinter på Mallorca – hvor hun beskrev turen til Ermita de Valldemossa, som de to indledningsvis blev indkvarteret i. Chopin og Sand blev aldrig accepteret af lokalbefolkningen, grundet deres  status som ugift par.

Vi ankom til Valldemossa, vores mål var en lille eremitage beliggende ved havet. Vi fulgte vejen mod højre, vi klatrede den ene bakke efter den anden, langs en smal stenvej, hvis hårde underlag ødelagde vores fødder. Ved hver kurve af denne vej, indtog vi de spektakulære syn af havet der slog ind til de dybe, men frodige vegetabilske kløfter på Mallorcas nordlige kyst. Dette var første gang i mit liv jeg har set frugtbare kyster, dækket af træer, beklædt i den smukkeste grønne farve, helt ned til selve bølgerne, uden blege klipper, øde eller mudrede strande. I Port-Vendres langs den franske kyst, troede jeg, at jeg havde havde set havets sande skønhed, uden egentlig at have fundet den hverken skøn eller smuk. På Mallorca så mine øjne så for første gang, hvad jeg havde drømt om at finde ved havet – gennemsigtigt og blåt som himlen, der blødt bølgende i bugten som en safir, indrammet i skove af den dybeste grønne farve. Hvert skridt vi tog, tilbød os et endnu mere imponerende billede af havet, end det forrige.

Ermita de Valldemossa er blandt de mest populære mål på udflugterne omkring Valldemossa, hvor du kan gå i Chopin og Sands fodspor, mens ovenstående citat kommer til live.

Find vej til ermitagen

Valldemossa

Valldemossa hører til blandt nogle af de smukkeste og mest charmerende områder i Tramuntana-regionen på Mallorca. Området byder på en skøn pakke af sanselig natur, en rig kulturarv samt et levende byliv, alle med masser tilbud. Valldemossa er nok bedst kendt for det enorme karteuserkloster hvor bla. komponist Frederik Chopin boede i vinteren 1838/39, men har også en lang række andre spændende seværdigheder, bla. Miramar-klosteret, Sant Bartomeu kirken og den idylleriske lille ermitage Santíssima Trinitat. Naturen omkring Valldemossa er oplagt til både vandring og cykling, tilmed badning ved Port de Valldemossa. Her er rigeligt med vandreruter og velholdte asfaltveje der snoer sig rundt mellem dale og bjergtoppe i det frodige smukke bjerglandskab.

Besøg Valldemossa

Flere dejlige steder i Tramuntana

Mallorcas Tramuntana-bjerge er fyldt med noget af verdens bedste og smukkeste natur, hvorfor bla. UNESCO har fredet bjergkæden som en del af verdensnaturarven. Der er masser af skønne område og charmerende bjerglandsbyer at besøge på din tur gennem bjergene, flere af dem har såmænd også været direkte inspirationskilde til kendte kunstværker.

Læs mere om Tramuntana her




©2020 Mallorca Oplevelser | Rejse til Mallorca, hotel på Mallorca, guides til destinationer, inspiration til seværdigheder, aktiviteter, markeder sport og oplevelser

Vis
Skjul

Log in with your credentials

Forgot your details?