Torre de sa Padrissa

Historien bag Torre de sa Pedrissa

Tårnet Torre de sa Pedrissa har vel nok én af de mest privilegerede og smukke beliggenheder af alle Mallorcas mange tårne.

Tårnet er placeret næsten yderst på klipperne, ud for evigt smukke Deià, på Pi de Sa Pedrissa, ca. 270 meter over havets overflade.

Her vil du opleve skønheden selv, med enestående udsigt over de stedsegrønne bjergskråninger og ned til det safirblå hav. Ude til venstre kan du se den imponerende klippe ‘Sa Foredada’, der stikker ud fra den ikoniske ejendom, Son Marroig (også et besøg værd).

Udfordrende men smuk vandretur gennem Deiàs natur

Torre de sa Pedrissa blev bygget mellem 1612 og 1614, som et værn mod piratangreb. Tårnets eneste formål var, at alarmere de andre vagttårne med røgsignaler, i tilfælde af trusler. Alligevel havde Torre de sa Pedrissa en kanon og dets fysiske tilstand kunne godt vidne om kamp.

Turen herud kræver gode ben og en sund kondition, men absolut turen værd. Dele af ruten – særligt den sidste del – går gennem private grunde, men ejerne har tilladt vandrere at komme til tårnet, så der er et åbent hul ved siden jernporten.

Find vej til Torre de Pedrissa

Deià

Deià er kendt som et af de mest inspirerende og romantiske områder på hele Mallorca. Området har gennem tiden haft stor tiltrækningskraft af bla. poeter, malere og musikere, hvilket har givet byen sit alias, Kunstnerbyen. Deià er hjemsted for en håndfuld interessant seværdigheder, bla. Robert Graves’ hus, Son Marroig samt den gamle kirke og tilhørende kirkegård, der kroner landsbyen. Deià er et oplagt sted til en romantisk ferie på Mallorca, her ligger flere charmerende hoteller i smukke omgivelser klar til at tilbyde højeste serviceniveau og bedste faciliteter.

Besøg Deià

Flere dejlige steder i Tramuntana

Mallorcas Tramuntana-bjerge er fyldt med noget af verdens bedste og smukkeste natur, hvorfor bla. UNESCO har fredet bjergkæden som en del af verdensnaturarven. Der er masser af skønne område og charmerende bjerglandsbyer at besøge på din tur gennem bjergene, flere af dem har såmænd også været direkte inspirationskilde til kendte kunstværker.

Læs mere om Tramuntana her




©2020 Mallorca Oplevelser | Rejse til Mallorca, hotel på Mallorca, guides til destinationer, inspiration til seværdigheder, aktiviteter, markeder sport og oplevelser

Vis
Skjul

Log in with your credentials

Forgot your details?