Oplev det flotteste udsigtspunkt ved Torre del Verger mellem Banyalbufar og Estellencs

Torre del Verger – også kendt som Torre de ses Amimes – er kendt som et af Mallorcas mest ikoniske gamle vagttårne, som vogter kysten mellem Estellencs og Banyalbufar på Tramuntana-bjergenes skrænter.

Torre del Verger ses på mange postkort af Mallorca, grundet dets placering yderst på klippeskrænterne lige syd for den maleriske kystby, Banyalbufar. Så leder du efter et sted at se solen gå ned, eller et særligt smukt udflugtsmål, så besøg Torre del Verger på Mallorcas enestående vestkyst!

flotteste udkigspunkt banyalbufar torre verger

Bygget som led i værn mod pirater

Torre del Verger blev bygget tilbage i 1579, som led i værnet mod pirater og vandaler, der konstant forsøgte at tvinge sig adgang til Mallorca via søvejen i Middelalderen. Fra Torre del Verger, kunne vagterne ikke blot se, men også høre lyden af sejl og endda sømændenes/piraternes råben.

Vagternes fornemste opgave var, at kommunikere med hinanden og med byområderne, så øen hele tiden var beredt på angreb. Typisk bestod vagtkorpset af helt almindelige jordarbejdere, der efter at have færdiggjort deres opgaver på gården, måtte afsted på vagttjans.

Først efter Frankrigs erobring af Nordafrika i 1830’erne, stagnerede antallet af piratangreb omkring Mallorcas kyster og vagttårnene blev kun brugt lejlighedsvis til, at tjekke smuglere og andre tilfældige tjek.

Tårnene skulle dog komme i aktion igen, både under 1. og 2. verdenskrig, samt under den spanske borgerkrig.

Du får afgang til Torre del Verger, via en dertil bygget snæver hænge-gangbro. Når først du har klatret vejen op i tårnet via den indvendige vindeltrappe, venter der dig et syn for guder!

Langs vejen på bjergsiden, finder du flere parkeringsmuligheder når du skal besøge Torre del Verger, men vær samtidig opmærksom på at de snævre passager kan skabe lidt kø i travle perioder.

Find vej til Torre del Verger

Banyalbufar

Banyalbufar er et malerisk område beliggende på Mallorcas vestkyst, på skrænterne af Tramuntana-bjergenes grønne bjergsider. Banyalbufar er et ikonisk område for netop Tramuntana, da du her finder et af områdets mest markante stykker kulturarv, stenterrasserne der er bygget ind i bjergsiden. Banyalbufar er et stille område, her er ro og fred og plads til både afslapning og sport. Byen ligger med direkte udsigt over den azurblå kyst og er godt forbundet via de mange asfaltbelagte bjergveje.

Oplev Banyalbufar og find overnatning

Flere dejlige steder i Tramuntana

Mallorcas Tramuntana-bjerge er fyldt med noget af verdens bedste og smukkeste natur, hvorfor bla. UNESCO har fredet bjergkæden som en del af verdensnaturarven. Der er masser af skønne område og charmerende bjerglandsbyer at besøge på din tur gennem bjergene, flere af dem har såmænd også været direkte inspirationskilde til kendte kunstværker.

Læs mere om Tramuntana her

Billeder fra Torre del Verger

©2020 Mallorca Oplevelser | Rejse til Mallorca, hotel på Mallorca, guides til destinationer, inspiration til seværdigheder, aktiviteter, markeder sport og oplevelser

Vis
Skjul

Log in with your credentials

Forgot your details?