Torre de Galceran

Torre de Son Galceran er et tidligere udkigs- og observationstårn, bygget på de stedsegrønne bjergskråninger ud for Valldemossa.

Tårnet blev konstrueret i 1577, som et led i Mallorcas værn mod piratangreb, hvilke var særligt voldsomme og hyppige op gennem 1500-tallet.

Heroppefra havde vagten et eminent overblik over kyststrækningen og kunne i tilfælde af trusler, få adgang til brænde og dermed sende røgsignaler til andre af kystens og bjergenes vagttårne. På denne måde kunne byerne hurtigt sættes i alarmberedskab og mændene gøres klar til kamp.

Torre de Son Galceran er også kendt som “Atalaia de Valldemossa”, men har bibevaret sit navn, da frt tilhører ejendommen Son Galceran, som blev opkøbt af den berømte ærkehertug, Ludwig Salvator af Østrig, i 1868.

Valldemossa

Valldemossa hører til blandt nogle af de smukkeste og mest charmerende områder i Tramuntana-regionen på Mallorca. Området byder på en skøn pakke af sanselig natur, en rig kulturarv samt et levende byliv, alle med masser tilbud. Valldemossa er nok bedst kendt for det enorme karteuserkloster hvor bla. komponist Frederik Chopin boede i vinteren 1838/39, men har også en lang række andre spændende seværdigheder, bla. Miramar-klosteret, Sant Bartomeu kirken og den idylleriske lille ermitage Santíssima Trinitat. Naturen omkring Valldemossa er oplagt til både vandring og cykling, tilmed badning ved Port de Valldemossa. Her er rigeligt med vandreruter og velholdte asfaltveje der snoer sig rundt mellem dale og bjergtoppe i det frodige smukke bjerglandskab.

Besøg Valldemossa

Flere dejlige steder i Tramuntana

Mallorcas Tramuntana-bjerge er fyldt med noget af verdens bedste og smukkeste natur, hvorfor bla. UNESCO har fredet bjergkæden som en del af verdensnaturarven. Der er masser af skønne område og charmerende bjerglandsbyer at besøge på din tur gennem bjergene, flere af dem har såmænd også været direkte inspirationskilde til kendte kunstværker.

Læs mere om Tramuntana her




©2020 Mallorca Oplevelser | Rejse til Mallorca, hotel på Mallorca, guides til destinationer, inspiration til seværdigheder, aktiviteter, markeder sport og oplevelser

Vis
Skjul

Log in with your credentials

Forgot your details?