Fødested for Catarina Tomàs i Gallard

Catalina Tomas Gallard helgen mallorca født valldemossaq

Mallorcas helgen blev født i dette hus i Valldemossa

Caterina Tomàs i Gallard, blev født i Valldemossa den 1. maj 1531 og er over hele Mallorca, betragtet som en helgen – desuden skytshelgen for selve Valldemossa.

Allerede i en alder af 3 år, kunne Caterina Tomàs i Gallard recitere religiøse strofer fra bibelen, som hun udøvede i et lille hjørne af huset i Valldemossa.

Caterina Tomàs i Gallard var næstyngste datter af Jacqués Tomàs, en simpel lønmodtager. Begge Catarinas forældre døde da hun var blot 7 år gammel, hvorefter hendes onkel tog hende til sig.

Efter at være flyttet til sin onkel og dennes familie, kunne unge Catarina ikke længere komme i kirke flere gange ugentligt, hvorfor hun i al hemmelighed byggede sit eget lille kapel på markerne udenfor Valldemossa.

Caterina Tomàs’ hengivenhed til kristendommen, siges at have belønnet hende med visioner af paradis, sendt fra vorherre selv. Desuden fortæller legenden, at Catarina havde talt med djævlen selv, hvilket førte hende til mødet med Fader Antoni Castaneda, der havde indlogeret sig på det tidligere Llullianske Miramar-kloster.

Fader Antoni Castaneda hjalp hende til adelsmanden, Mateu Zaforteza, som ville lære hende at både læse og skrive, så hun kunne komme i kloster i Palma de Mallorca. For en pige som Caterina, der var ud af en simpel familie, var det absolut ikke almindeligt at komme i kloster.

Catarina Tomàs i Gallard øsnkede hverken mand eller børn, hun levede så ydmygt som muligt og ønskede aldrig at modtage gaver, for som hun sagde: “Gud har ikke brug for andet”.

I 1551, i en alder af 20 år, lykkedes det for Caterina Tomàs, at komme ind i det augustinske kloster, Santa Magdalena i Palma de Mallorca. Her indledte hun sit noviciat og i 1555 kunne hun afsige sine tre hellige løfter; “Jeg fandt kærligheden i min sjæl. Jeg kyssede ham, og jeg ville aldrig forlade ham”.

Caterina Tomàs i Gallard døde i 1572, i en alder af blot 41 år. Mere end 200 år efter, den 3. august 1792, tildelte Pave Pius VI, Caterina Tomàs i Gallard en beatifikation eller saligkåring, for hendes tro helligelse til vorherre.

I dag hviler Catarina Tomàs’ lig i en glaskiste på Plaça Santa Magdalena i Palma de Mallorca.

Størstedelen af husene i Valldemossa, ærer Caterina Tomàs i Gallard med en flise, der hver repræsenterer et øjeblik i hendes liv.

Hvert år den 28. juli, fejres Catarina Tomàs i Valldemossa med procession gennem gaderne i byen.

Find vej til huset

Valldemossa

Valldemossa hører til blandt nogle af de smukkeste og mest charmerende områder i Tramuntana-regionen på Mallorca. Området byder på en skøn pakke af sanselig natur, en rig kulturarv samt et levende byliv, alle med masser tilbud. Valldemossa er nok bedst kendt for det enorme karteuserkloster hvor bla. komponist Frederik Chopin boede i vinteren 1838/39, men har også en lang række andre spændende seværdigheder, bla. Miramar-klosteret, Sant Bartomeu kirken og den idylleriske lille ermitage Santíssima Trinitat. Naturen omkring Valldemossa er oplagt til både vandring og cykling, tilmed badning ved Port de Valldemossa. Her er rigeligt med vandreruter og velholdte asfaltveje der snoer sig rundt mellem dale og bjergtoppe i det frodige smukke bjerglandskab.

Besøg Valldemossa

Flere dejlige steder i Tramuntana

Mallorcas Tramuntana-bjerge er fyldt med noget af verdens bedste og smukkeste natur, hvorfor bla. UNESCO har fredet bjergkæden som en del af verdensnaturarven. Der er masser af skønne område og charmerende bjerglandsbyer at besøge på din tur gennem bjergene, flere af dem har såmænd også været direkte inspirationskilde til kendte kunstværker.

Læs mere om Tramuntana her




©2020 Mallorca Oplevelser | Rejse til Mallorca, hotel på Mallorca, guides til destinationer, inspiration til seværdigheder, aktiviteter, markeder sport og oplevelser

Vis
Skjul

Log in with your credentials

Forgot your details?