Statue af Kong Jaume I Erobreren

Monument og statue til ære for Kong Jaume I Erobreren på Placa Espanyol i hjertet af Palma
I september 1229, går Kong Jaume I af Aragonien i land ved stranden i Santa Ponca, på Mallorcas sydvestkyst. Assisteret af sine riddere og med sine 11.000 soldater og 300 heste er mission klar; Mallorca skal erobrers fra den mauriske dominans som gennem århundreder har haft besat øen samt store dele af den iberiske halvø. Kampen var en del af den omfattende reconquista, hvor konger fra forskellige huse gik sammen om at fordrive muslimer og indføre kristendommen igen.
Efter måneders blodige kampe med tusindvis af tabte menneskeliv, overgiver den øverstbefalende guvernør, Abú Yahya, Mallorca til Kong Jaume. Den succesfulde kampagne førte til et stort eftermægle og tilnavnet Erobreren.
Som tegn på sejren, kidnappede Kong Jaume Abú Yahyas søn, fik ham døbt i kristen tro. Han blev opkaldt efter Jaume, og senere blev han første Baron af Gotor i Katalonien.
Stauen på Placa Espanya viser Kong Jaume på sin hest, og under ham, Abú Yahya.
Palma
Palma er Mallorcas og de baleariske øers hovedstad, en by der flere gange er kåret som den bedste by i verden at bo i. Palma har en lang og spændende historie, der tager os helt tilbage til dens grundlæggelse i romertiden. Gennem mere end et årtusind har flere kulturer haft sat deres præg på byen, som på mange måder ebber af kulturhistorie og mangfoldighed. Palma er et oplagt besøgsmål på enhver tur til Mallorca, der er altid noget at se eller lave her, f.eks. en shoppingtur i de mange butikker omkring hjertet af byen, eller en tur på cafe eller restaurant. Palma er samtidig hjemsted for nogle utrolige seværdigheder, der nok skal få kameraet frem. Besøg bla. Sa Seu katedralen, Bellver-slottet, Almudaina-paladset, de arabiske bade, Casal Solleric, Sant Francesc klostret, tag en tur med veterantoget til Sóller eller udforsk byens arkitektoniske perler. Ønsker du at bo i Palma, kan du glæde dig til en række sublime luksushoteller som ligger i smukke historiske bygninger i hjertet af byen, hvor opvartning og romantik er notorisk.