Pueblo Espanyol – Den spanske by i Palma

pueblo espanol i palma mallorca er en udstilling af spansk arkitektur
Om

Oplev det bedste fra den spanske arkitektur i Pueblo Espanoyl

Pueblo Espanyol er et open-air museum på mere end 6.300 m², beliggende i Palmas vestlige ende, i distriktet Son Espanyolet.

Pueblo Espanyol blev åbnet allerede i 1960’erne, som en hæder til spansk arkitektur. Projektet blev gennemført af arkitekten, Fernando Chueca Golia, som virkelig har formået at frembringe de mest karakteristiske elementer af spansk arkitektur.

Nyd en skøn spadsertur ned gennem Pueblo Espanyols stræder, hvor I kan betragte de mange utrolige rekonstruktioner af stilfulde bygningsværker, alle repræsentanter for dele af de kulturer som Spanien er bygget af.

Oplev f.eks. Alhambra-borgen fra Granada, San Felix-kirken fra Zaragoza eller den historiske Plaza de Santa Maria fra Cáceres.

Pueblo Espanyol byder desuden indenfor til en række festlige aktiviteter året rundt, heriblandt markeder og julemarkeder, fejringer og kulturelle begivenheder.

Hvor

Palma

Palma er Mallorcas og de baleariske øers hovedstad, en by der flere gange er kåret som den bedste by i verden at bo i. Palma har en lang og spændende historie, der tager os helt tilbage til dens grundlæggelse i romertiden. Gennem mere end et årtusind har flere kulturer haft sat deres præg på byen, som på mange måder ebber af kulturhistorie og mangfoldighed. Palma er et oplagt besøgsmål på enhver tur til Mallorca, der er altid noget at se eller lave her, f.eks. en shoppingtur i de mange butikker omkring hjertet af byen, eller en tur på cafe eller restaurant. Palma er samtidig hjemsted for nogle utrolige seværdigheder, der nok skal få kameraet frem. Besøg bla. Sa Seu katedralen, Bellver-slottet, Almudaina-paladset, de arabiske bade, Casal Solleric, Sant Francesc klostret, tag en tur med veterantoget til Sóller eller udforsk byens arkitektoniske perler. Ønsker du at bo i Palma, kan du glæde dig til en række sublime luksushoteller som ligger i smukke historiske bygninger i hjertet af byen, hvor opvartning og romantik er notorisk.

Palma sightseeing, seværdigheder og aktiviteter

Flere seværdigheder i Palma

Opdag flere rejsemål nær Palma

Cala Major

Ca’n Pastilla

s’Arenal

Flere

Flere udstillinger på Mallorca

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Alle rettigheder forbeholdes ©2022 Mallorca Oplevelser - Danmarks største guide til Mallorca

Log in with your credentials

Forgot your details?