Església parroquial de Sant Bartomeu

Besøg sognekirken i middelalderbyen Montuiri
Den gamle sognekirke i Montuïri, blev første gang nævnt i et bulle af Pave Innocent IV i 1248. På dette tidspunkt var kirken dedikeret til Santa Maria og Sant Pere (Sankt Peter).
Den oprindelige kirke i Montuïri fra det 13. århundrede, blev bygget ved siden af Ca’n Millordies i vindmøllekvarteret, mens den nuværende kirke på Plaça Major, blev konstrueret i det 14. århundrede og dedikeret til Sant Bartomeu.
I 1515 blev kirkens loft renoveret og i 1552, påbegyndte et større renoveringsarbejde af klokketårnet. I slutningen af 1500 tallet blev kirken udvidet i takt med den voksende menighed i Montuïri og mellem 1750 og 1773, blev korets hvælvingsloft renoveret.
En større renovation i 1950’erne, gjorde det muligt, at tilbage-bringe nogle gotiske elementer, som var blevet gemt under renovationerne gennem baroktiden.
Església parroquial de Sant Bartomeu er bygget på et plateau af sten, som trappen ‘es Graons’ med sine 12 trin, fører dig op på. Es Graons blev først bygget i 1813. Over den barokke indgang (laterale indgang) fra es Graons trappen, ses et frontispice med Montuïris våbenskjold, dateret fra 1643.
Hovedindgangen til kirken, som findes ved gavlen, bærer en overligger hvor en sød lille skulptur af Jomfru Maria står. Skulpturen beskyttes af et buet halvtag, og over dette, et fint lille rosenvindue.
Interiøret er et enkelt skib med seks kapeller på hver side. Loftet i kirkeskibet er dekoreret med seks medaljoner med religiøse motiver, et over hver sektion der fører til et sidekapel. Ved siden af disse billeder, er årstallet for hver del af loftets renovation skrevet.
Lynetterne der adskiller sidekapellerne, indeholder hver et oculus øje med glasmalerier, forestillende forskellige helgener. For enden af kirken, findes et galleri med malerier af forskellige helegner, malet af Jaume Martorell i 1775.
Koret i det spidsbuede apsis, indeholder altertavlen skabt af Josep Sastre Tamorer i 1789. Altertavlen er delt i tre sektioner og har to niveauer i højden. Øverst i altertavlen ses et billede af Sant Bartomeu, byens skytshelgen.
Foran kirken, står en statue af fader Antonio Martorell i Miralles, en lokalfødt, der efter 38 års tro tjeneste i Rom, først som organist og senere musikdirektør for basilikaen Santa Susanna, vendte hjem og var med til, at genføde den mallorcinske kirkemusik. Fader Martorell, var også manden, der i 1972 indførte Palmas Pastorale Musikuge.
Montuïri
Montuïri er indbegrebet af en mallorcinsk landsby, med ujævne stenbelagte gader, rustikke husfacader og al handel centreret omkring hovedgaden. Montuïri byder på en god håndfuld seværdigheder, såsom udgravningen af den talaiotiske landsby Son Fornés, Sant Miquel eremitagen, de gamle møller og den smukke Sant Bartomeu sognekirke. Desuden byder Montuïri på en række herlige begivenheder, som det ugentlige marked og den årlige agerhøne-festival.
Rejseguide til Montuïri med ophold, aktiviteter og begivenheder
Flere seværdigheder omkring Montuïri
Pla de Mallorca
Pla de Mallorca er den region hvor du finder de mest rurale og landlige omgivelser på øen, og ofte kendt som ‘det indre Mallorca’. Pla de Mallorca er den mindst turistede region, her er det landbrugssamfund og traditioner der dominerer livet. Men det er ikke ens betydning med at du ikke skal besøge områder, tværtimod. De mange rolige landeveje gør regionen til et paradis for cyklister, byerne har et utal af historier at fortælle, de mange begivenheder og markeder, de autentiske lokale restauranter og barer, og så er der selvfølgelig de lokale indbyggere der simpelthen elsker når turister kommer forbi og kigger på deres by.
Udforsk es Pla regionen her