Santa Anna oratoriet

Santa Anna er beliggende lige udenfor Alcúdias bymure, blot 400 meter fra byens centrum og et af Mallorcas mest velbevarede kapeller.

 

her ses Santa Anna kapellet og oratoriet, en lille kirkebygning fra middelalderen i Alcudia

Kapellet er blandt Mallorcas absolut ældste kirker – måske endda Mallorcas ældste stadig fungerende kirke – og blev bygget i første halvdel af det 13. århundrede, umiddelbart efter den katalanske erobring af Mallorca.

L’Oratori de Santa Anna er dedikeret til Santa Anna og Sant Joaquim (forældre til Jomfru Maria).

L’Oratori de Santa Anna er delvist bygget af materialer hentet fra Mallorcas tidligere hovedstad og romerske ruiner, Pollentia, hvis ruiner er blandt områdets største seværdigheder, set med turisme-øjet.

Kirken har gennemgået flere renoveringer over de sidste par hundrede år, første var i 1790 og seneste i 1980.

Den originale altertavle fra 1200-tallet opbevares i Alcúdias etologiske museum, ved siden af den store sognekirke ikke langt herfra.

L’Oratori de Santa Anna er kun åbent i de tidlige morgentimer. Du finder Santa Anna på modsatte siden af vejen hvor også de romerske ruiner ligger, i udkanten af Alcúdias historiske gamle bydel.

0 Comments

Skriv en hilsen eller råd

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

©2019 Mallorca Oplevelser | Rejse til Mallorca, hotel på Mallorca, guides til destinationer, inspiration til seværdigheder, aktiviteter, markeder sport og oplevelser

Vis
Skjul

Log in with your credentials

Forgot your details?