Casa Museum Robert Graves

Besøg museet og huset tilhørende Robert Graves i kunstnerbyen, Deià

Episke romaner som ‘I, Claudius’, ‘Count Belisarius’, The White Goddess’ og ‘King Jesus’, er alle skrevet og kommet til verden i huset her, med pennen anført af ingen ringere end Robert Graves (1895-1985).

Tag med på en storslået og imponerende rejse tilbage i Graves’ liv og fantasi, oplev stedet hvor han skrev sine absolut mest kendte værker- og oplev selv hvordan inspirationen kommer let til sindet, her i disse poetiske omgivelser i Deià.

robert graves hus museum deia mallorca besøgSa Casa de Robert Graves er et sandt must-see for enhver med interesse i litteratur, selvom dette ikke er et kriterium, da såvel turen hertil som selve huset og haven er en stor oplevelse, fyldt med atmosfære.

Du får en tour rundt i Robert Graves’ arbejdsværelse, hvor alle hans personlige ejendele er bevaret – hele huset føles i øvrigt som om han stadig er tilstede. I haven står mange af hans appelsin og citrustræer, som han selv plantede og passede.

Robert Graves blev født i Wimbledon syd for London, Storbritanien, hvor han blev født ind i en familie af forfattere og poesi-entusiaster. Graves tog sin uddannelse på St. John’s universitet i Oxford, hvor han havde vundet et stipendium til.

Efter at have ladet sig separere fra sin første kone, Nancy Nicholson, drog Robert Graves sammen med sin anden kone, Laura Riding, af sted til Deià her på Mallorca i 1929. Graves havde på dette tidspunkt etableret sig som en anerkendt krigs-fortæller, men det var efter at have mødt Laura Riding, at hans poetiske talent for alvor fik luft under vingerne.

Det var således her i Deià at Graves komponerede sit største kommercielle værk, “I, Glaudius“, der senere blev til en TV-serie produceret af Engelske BBC.

Da den spanske borgerkrig udbrød i 1936, flygtede Graves og Riding til Amerika, hvor Riding i 1939 forlod ham til fordel for forfatteren, Schuyler Jackson. Et år efter bruddet med Riding, skrev Graves et andet af hans store værker, The White Goddess, inspireret af hans eget liv med Riding.

Efter udgivelsen af The White Goddess i 1940, indledte Graves forholdet til Baryl Hogde, som han sammen med, rejste tilbage til Mallorca efter anden verdenskrigs ende.

Robert Graves og Baryl Hogde var sammen til hans død i 1985, hvor han efter 10 års tiltagende demens, endte sine dage her i Deià.

Du finder indgangen til huset lige i udkanten af Deià, på vejen der førertil den romantiske landsby, Llucalcari.

Robert Graves museets kontaktinfo, besøg og åbningstider:
Carretera Deià a Sóller, s/n
07179 Deià
Tlf. +34 971 636 185
Mail: info@lacasaderobertgraves.com
Hjemmeside

0 Comments

Skriv en hilsen eller råd

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

©2019 Mallorca Oplevelser | Rejse til Mallorca, hotel på Mallorca, guides til destinationer, inspiration til seværdigheder, aktiviteter, markeder sport og oplevelser

Vis
Skjul

Log in with your credentials

Forgot your details?