sa seu katedral palma

Den smukke Sa Seu eller La Seu kroner Palmas havnefront med sine detaljerede former og massive dimenssioner

Sa Seu katedralen, et tegn på dominans

Sa Seu katedralen i Palmas historiske centrum, er en must-see seværdighed, og et varemærke på hele Mallorca.

Sa Seu katedralen, blev bygget som symbol på den kristne overtagelse af Mallorca, efter den katalanske erobring af Mallorca i 1231.

Sa Seu katedralen er en seværdighed du ikke må snyde dig selv for i Palma!

Nede ved havnen, starter den gamle gotiske del af Palma de Mallorca, bedre kendt som det historiske centrum af Palma. Her finder du Sa Seu katedralen, der kroner hele bugten. Katedralen blev beordret bygget af Jaume I, i 1229 efter generobringen af Mallorca fra maurerne. Katedralen blev først færdigbygget i 1601, og er bygget oven på en tidligere arabisk moské, som symbol på den kristne dominans.

Når du kommer ind i katedralen, passerer du et lille museum inden du fortsætter ned af de lange gange. Læg mærke til hvordan lyset kommer ind gennem det unikke rosenvindue, der er et af verdens største af sin slags, det er ikke mindre end 12 meter bredt og sammensat af mere end 1200 stykker farvet glas.

De høje søjler indenfor, er dekoreret med jern-kandelabre, designet af Gaudi, ligeledes kan du se hans ufærdige “Crown of Thorns”, over alteret.

must see seværdigheder palma mallorca sa seu katedral
Sa Seu er fantastisk, både indefra og udefra. Alene dens mangeårige historie og mange påvirkninger gennem tiden, er med til at give dig en følelse af datidens epoker der vidner om magt.

Sa Seu skiller sig markant ud fra sine omgivelser, en ren demonstration af magt fra Mallorcas kristne erobrere til alle, der ankom ad søvejen. Med sine flotte gyldne sider, der hæver sig over bymuren er Sa Seu uden tvivl Palmas stolthed og noget du ikke må gå glip af når du besøger byen.

 

Oplev “Guds Øje” i Sa Seu katedralen

To gange om året, 2. februar og 11. november, kan du møde op i Palmas katedral og opleve det religiøse vidunder kaldet Guds Øje. Kort fortalt, sker dette når solen stiger op om morgene og stråler gennem det ene rosenvindue i gavlen og dermed kaster en flot reflektion over på modsatte gavl. Når reflektionen befinder sig under det modsatte rosenvindue ligner det et ottetal, som kaldes Guds Øje.

I den kristne tro er otte et symbolsk tal, der forbindes med evighed og ny begyndelse. Læg mærke til at i mange kirker, har døbefonden f.eks. otte kanter.

besøg katedralen palma designet gaudi

Her ser du solen bryde igennem gavlens rosenvidue og kaste farverige stråler over det smukke design af Gaudí

Besøg i Palmas katedral

Sa Seu katedralen i Palma er åben mellem kl. 10:00 og 18:00.

 

Hoteller Palma Mallorca centrum

Palma Nova hoteller morgenmad

Can Pastilla, Platja de Palma hoteller

Hoteller Cala Mayor

©2018 Mallorca Oplevelser | Rejse til Mallorca, billigste flybilletter til Palma, hotel på Mallorcas, destinationer, seværdigheder, aktiviteter, markeder sport og oplevelser

 

Webdesign af Acces Digital - Professionelle hjemmesider

Log in with your credentials

Forgot your details?