Golf Fantasia er en magisk minigolf park for alle aldre i centrum af Palmanova
Golf Fantasia er minigolf sat i en tropisk paradishave, med hele 3 – 18 hullers minigolfbaner at vælge imellem. Spil mellem de rislende vandfald og laguner fyldt med skildpadder, fisk, papegøjer og ænder. gode familieoplevelser på Mallorca. Spil minigolf med familien eller din partner i flotte omgivelser. De imponerende vandfald med skiftende lys, gør Golf Fantasia fortryllende.
Haven er udstyret med alt det bedste du kender fra en almindelig minigolfbane, tilført spændende og tropiske elementer som palmer, grotter, søer og lys i alle farver, der kaster flotte silhuetter og effekter over hele banen. Her får du i sandhed værdi for pengene, som du sagtens kan afsætte 2-3 timer til at gennemføre banerne, mens du nyder de imponerende omgivelser.
Der er sværhedsgrader for alle niveauer, for alle aldre og i det hele taget, en rigtig god familieaktivitet hvis du leder efter lidt skygge fra solens skarpe stråler. De mange farveskiftende lys, gør Golf Fantasia til en imponerende og festlig oplevelse i aftentimerne.
Børnefamilier og par er garanteret en herlig og underholdende oplevelse i Golf Fantasias farverige lille tropeverden, beliggende i Palma Nova. Selvom du ikke er den store minigolfer, er det stadig besøget værd på grund af det gennemførte setup.