Ca'n Vivot

Can Vivots historie går tilbage til en tumultarisk periode i Mallorcas fortid, under oprøret kendt som Broderskabets Oprør (Revolta de les Germanías), som fandt sted fra 1521 til 1523. I kølvandet på konflikten stod ejendommen hærget af plyndring og vold, som et vidnesbyrd om den uro, der havde opslugt regionen og mange andre steder i Spanien, i næsten forfald.

Men midt i kaosset blev to betydningsfulde huse i samme blok, Reconada d’en Berard og Alberg d’en Clapés, forenet under uventede omstændigheder, hvilket satte scenen for en bemærkelsesværdig fortælling om sammenhold og viljestyrke.

Disse to nabohuse havde tidligere været ejet af henholdsvis Margalida Barthomeu i Valentí og Romeu Desclapés i Fuster. Margalida, en enke fra én af ​​de mest velhavende familier på Mallorca, havde arvet sit hus fra sin afdøde mand, Pere de Berard i de Santjohan. Romeu, en gentleman i sin egen ret, havde ejerskabet af Alberg d’en Clapés. Da Margalida og Romeu indgik ægtepagt, sluttede deres forening ikke kun deres liv, men fusionerede også deres ejendomme.

I sin tid som ejer, foretog Gregori de Villalonga i Desclapés enkelte renoveringer, men det var hans svigerdatter, hustruen til hans søn Gregori de Villalonga y Dameto, der renoverede ejndommen markant, og efterlod den som den fremstår en dag i dag.

Gregori var en meget kontroversiel figur, der førte en fraktion i de brutale konflikter mellem de adelige klaner, Canamunt og Canavall (†1641). Desværre havde han ikke mulighed for at igangsætte yderligere reformer. Men hans enke, María Despuig i de Rocabertí, udvidede huset i 1676 ved, at erhverve naboejendommen fra den familien Armengol. Ud over at udvide lokalerne udførte María Despuig i de Rocabertí renoverings- og forbedringsarbejder i komplekset, og opfriskede endda møblerne for at sikre, at hendes efterfølgere modtog huset i den bedst mulige stand. Hendes arv som en energisk og ressourcestærk bruger af ejendommen er mindesmærket i det, der nu er kendt som Ca la Senyora, opkaldt efter hende.

I 1663 arrangerede Maria ægteskabet mellem sin eneste datter, Magdalena de Villalonga i Despuig, med Joan-Miquel Sureda i de Santacília, en 34-årig, der var én af ​​de tre grundlæggere af Corsair Squad de Mallorca og  næststørste godsejer på øen (†1699).

Tragisk nok døde den unge kvinde kort efter deres bryllup, mens hun fødte deres eneste barn i 1664. Dette barn var Don Joan Sureda i de Villalonga, som arvede huset. Opvokset og opdraget af sin bedstemor, Maria, voksede han op og blev en uddannet person. Fra det tidspunkt og fremefter blev boligen kendt som Can Sureda, og stod som det primære sæde for Sureda-slægten, én af ​​de mest ansete adelige familier på Mallorca.

det pågældende år påbegyndte Joan et ambitiøst renoveringsprojekt, kendt som Obra Nova, som forvandlede huset til dets nutidige barokstil, der er tilgængeligt for offentligheden, og dét du skal se.

Historien bag denne renovering er ret spændende: den faldt sammen med proklamationen af ​​Felipe V de Borbón som kongen af ​​Spanien, hvilket udløste tronfølgekrigen, da ærkehertug Carlos gjorde krav på tronen i 1706. Don Joans byggebestræbelser blev brat standset, da han blev arresteret, fængslet i Barcelona og dømt til døden for hans påståede sammensværgelse mod ærkehertugen. Men gennem en række komplekse omstændigheder lykkedes det Don Joan at redde sit eget liv i 1714.

Efter at være blevet reddet af Felipe V, vendte han tilbage til Mallorca og blev skænket titlen markis af Vivot, i 1717, som et tegn på taknemmelighed for hans urokkelige støtte til Felipe V. Som følge heraf blev Can Sureda-godset officielt anerkendt som Can Vivot. Don Joan levede ud af sine resterende år, indtil hans bortgang i 1752.