Oratori de Santa Creu

santa creu oratorie i porreres mallorca
Om

Oratori de Santa Creu er beliggende ved den gamle skillevej i udkanten af Porreres, hvor denne ene vej førte ind til byen, mens den anden førte til Santanyí og var kendt under navnet ‘marinavejen’, eller ‘vejen til vandet’.

Gennem middelalderen, brugte man stenkors til, at markere byernes grænser på Mallorca. På stedet hvor Oratori de Santa Creu i dag ligger, stod tidligere grænsekorset ‘Creu de’n Nét’, der var opkaldt efter Mossèn Nét – sognepræst i Porreres i 1600 tallet.

Efter en række hændelser, hvor folk i landsbyen på mirakuløs vis var blevet helbredt fra lidelser, efter at have tilbedt dette kors – fik det pludselig en særlig status blandt Porreres’ indbyggere. Der skulle dog ej gå lang tid før, at rygtet spredte sig ud over Porreres’ bygrænser og folk fra nær og fjern nærmest valfartede hertil, for at bede til korset.

Endelig i juli 1722, besluttede man at bygge en mindre kapel rundt om korset, for at vise det ære. Tilstrømningen af mennesker fra nabobyerne, gjorde det i 1843 nødvendigt, at udvide kapellet. Takket være velgørenhed, kunne man allerede i 1864, besøge det nye store tempel, som var blevet udvidet med sidekapeller samt udvidet længden af hovedskibet.

I begyndelsen af det 20. århundrede, dekorerede man alteret og placerede Creu de’n Nét bag dette på en piedestal, så troende havde bedste mulighed for, at tilbede det.

I dag er kapellet lukke stort set hele året rundt. Dog er der åbent første søndag i maj, hvor Porreres fejrer korset ved en byfest og der afholdes messe i kapellet.[su_divider top=”no”

Hvor

Porreres

Porreres er et charmerende område beliggende i den sydlige del af regionen Pla de Mallorca. Porreres er kendt for at dyrke abrikoser, og hvert år fejres også denne tradition med en større festival over flere dage i byen, hvor du kan smage og købe produkter lavet af eller med abrikoser. Går du på opdagelse i Porreres kan du se frem til en masse spændende historier fra lokalområdet, bla. bjergtop-templet Monti-Sion, den enorme sognekirke kendt som den ‘rurale katedral’, Santa Creu kapellet med skudhuller fra besættelsen, samt interessante kunstudstillinger på byens lokale museum. Gennem de senere år har Porreres tiltrukket sig større opmærksomhed fra øens kokke, som har startet restauranter i området og forsøgt at give det et præg af gourmet. Ophold i Porreres byder på afslappende og nærværende indlogering på en af de mange agroturismos, hvor du bor i charmerende landlige omgivelser.

Porreres ophold, seværdigheder og begivenheder

Flere seværdigheder omkring Porreres

Pla de Mallorca

Pla de Mallorca er den region hvor du finder de mest rurale og landlige omgivelser på øen, og ofte kendt som ‘det indre Mallorca’. Pla de Mallorca er den mindst turistede region, her er det landbrugssamfund og traditioner der dominerer livet. Men det er ikke ens betydning med at du ikke skal besøge områder, tværtimod. De mange rolige landeveje gør regionen til et paradis for cyklister, byerne har et utal af historier at fortælle, de mange begivenheder og markeder, de autentiske lokale restauranter og barer, og så er der selvfølgelig de lokale indbyggere der simpelthen elsker når turister kommer forbi og kigger på deres by.

Udforsk es Pla regionen her

Flere

Flere kapeller og religiøse monumenter på Mallorca

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alle rettigheder forbeholdes ©2023 Mallorca Oplevelser - Danmarks største guide til Mallorca

Log in with your credentials

Forgot your details?