Es Pagos

Om

Es Pagos er en kendt finca og herregårdm, der stammer helt tilbage fra det 14. århundrede. Es Pagos er beliggende på motorvejen mellem Porreres og Vilafranca de Bonamy, nær en bakke hvor også herregården ‘Son Martí’ er beliggende.

Es Pagos var særligt kendt som et slags jagtslot, hvor velhavende og adelige kom for, at jagte de sjældne og flotte påfugle som man opfostrede på herregården. Påfuglejagt var meget populært i middelalderen i Porreres, som var et meget velstående område på Mallorca.

Navnet ‘Es Pagos’, kommer unægteligt af – eller har direkte forbindelse til – påfugl (på spansk – pavo real).

Helt tilbage til middelalderen, nærmere bestemt slutningen af 1300 tallet, tilhørte Es Pagos familien Nicolau, hvor Antoni Nicolau blev valgt af Kong Martí l’Humà (Martin den Humane) til Mallorcas øverste råd.

I 1453 overtog sønnen, Guillem Nicolau, driften af Es Pagos. Han søgte støtte i både Porreres og i Felanitx om, at modtage økonomisk støtte til videre drift af Es Pagos, da herregården lå / ligger lige på kommunegrænsen mellem de to. Med støtten fra Porreres samt Felanitx, kunne Guillem Nicolau få råd til, at købe en slave til gården samt et muldyr til drift af møllen.

Es Pagos har alle dage været en ‘ægte’ herregård. Interiøret bestod allerede i 1500 tallet af de fineste tekstiler indkøbt fra Italien, eget bibliotek med blandt andet episke udgivelser af Ramón Llull, egen vinceller, juveler en masse samt sjældne religiøse malerier.

Til Es Pagos, hørte desuden op mod 275 får samt godt 210 hektarer jord. I 1578 da Es Pagos tilhørte Miquela Ramona Nicolau, blev den vurderet til en værdi af hvad der i dag ville svare til ca. 80.000 kr. Blot 7 år senere, i 1585, blev den igen vurderet og denne gang til en værdi af hvad der svarer til ca. 120.000 kr.

Til trods for en høj ejendomsværdi, førte driften af Es Pagos dog ikke meget overskud med sig, hvilket blev mærkbart i det 17. århundrede. I 1671, kunne familien Nicolau således ikke længere drive Es Pagos og måtte sælge. Herregården blev solgt med det samme til Príam de Villalonga, hvis efterkommere, søstrene Antonia, Josepa og Maria Villalonga Blames, drev den frem til 1994.

Hvor

Porreres

Porreres er et charmerende område beliggende i den sydlige del af regionen Pla de Mallorca. Porreres er kendt for at dyrke abrikoser, og hvert år fejres også denne tradition med en større festival over flere dage i byen, hvor du kan smage og købe produkter lavet af eller med abrikoser. Går du på opdagelse i Porreres kan du se frem til en masse spændende historier fra lokalområdet, bla. bjergtop-templet Monti-Sion, den enorme sognekirke kendt som den ‘rurale katedral’, Santa Creu kapellet med skudhuller fra besættelsen, samt interessante kunstudstillinger på byens lokale museum. Gennem de senere år har Porreres tiltrukket sig større opmærksomhed fra øens kokke, som har startet restauranter i området og forsøgt at give det et præg af gourmet. Ophold i Porreres byder på afslappende og nærværende indlogering på en af de mange agroturismos, hvor du bor i charmerende landlige omgivelser.

Porreres ophold, seværdigheder og begivenheder

Flere seværdigheder omkring Porreres

Pla de Mallorca

Pla de Mallorca er den region hvor du finder de mest rurale og landlige omgivelser på øen, og ofte kendt som ‘det indre Mallorca’. Pla de Mallorca er den mindst turistede region, her er det landbrugssamfund og traditioner der dominerer livet. Men det er ikke ens betydning med at du ikke skal besøge områder, tværtimod. De mange rolige landeveje gør regionen til et paradis for cyklister, byerne har et utal af historier at fortælle, de mange begivenheder og markeder, de autentiske lokale restauranter og barer, og så er der selvfølgelig de lokale indbyggere der simpelthen elsker når turister kommer forbi og kigger på deres by.

Udforsk es Pla regionen her

Flere

Flere historiske bygninger på Mallorca

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alle rettigheder forbeholdes ©2023 Mallorca Oplevelser - Danmarks største guide til Mallorca

Log in with your credentials

Forgot your details?