Mercat del Peix

den flotte gamle markedsbygning i Llucmajor Mallorca, Mercat del Peix med sine røde facader
Om

Mercat del Peix er den gamle fiskemarkedsbygning i Llucmajor

Markedsbygningen i Llucmajor, Mercat del Peix, der i gamle dage fungerede som fiskemarked, er i dag ikke længere i brug, men står som et symbol på byens mangeårige tradition for handel.

Arkitekten Jaume Alenyar i Ginard (1869-1945) stod bag designet af bygningen, der stod færdig i 1916, i modernistisk arkitektektonisk stil, mens Macià Caldés Amengual stod for opførelsen, i 1916.

Oprindeligt blev bygningen brugt som både slagterhus og marked, men blev senere omdannet til fiskemarked, hvoraf den fik sit navn. Fiskehandlen i Mercat del Peix havde sit virke frem til begyndelsen af det 21. århundrede.

Du vil bemærke at bygningen har meget få dekorationer på facaderne, hvilket ellers oprindeligt var grundtanken. Arkitekten og kunstneren, Gaspar Bennassar Moner, skulle nemlig sætte sit berømte mallorcinske emblemer på den, men projektet blev grundet financiel krise, aldrig ført ud i livet.

Dog ses over indgangsportalerne på hver side af bygningen, Llucmajors våbenskjold sammen med årstallet for opførelsen.

I 2010 erstattede man således jerngitrene foran vinduerne med ruder i materet glas.

Mercat del Peix anvendes i dag af kommunen som turistkontor og stadsarkiv.

Hvor

Llucmajor

Llucmajor er placeret øst for Palma, i Mallorcas Migjorn-region. Llucmajor er et populært rejsemål og besøgsmål for særligt aktive turister der nyder optimale forhold for bla. golf, cykling, vandring og maritime aktiviteter. Foruden byen selv, er Llucmajor også hjemsted for populære feriedestinationer som s’Arenal i Palmabugten og Cala Pi på sydkysten. En tur i Llucmajor by vidner om et historisk sted med en stor kulturarv, som bla. kommer til udtryk i mange af de smukke bygningers arkitektur og monumenter. Udenfor byen finder du desuden et vigtigt levn fra den Balearisk oldtid, nemlig Capocorb Vell. Ønsker du ophold i Llucmajor kan du se frem til fantastiske hoteller og fincas hvor du autenticitet og moderne luksus smelter sammen i en afslappende atmosfære.

Llucmajor seværdigheder, aktiviteter og hotel

Flere seværdigheder omkring Llucmajor

Opdag Migjorn-regionen på Mallorca

Migjorn-regionen er den mest sydlige region på Mallorca, og samtidig den tørreste.Den består af kommunerne Campos, Llucmajor, Sanatní, Ses Salines og Felanitx, der blandt andet byder på populære rejsemål som Cala d’Or, s’Arenal og Portocolom. De mange flade arealer i Migjorn-regionen gør det attraktivt at cykle her, særligt omkring Llucmajor er cykelturisme meget populært. I det sydøstlige hjørne af regionen finder du desuden det smukke naturområde, Mondragó Park, som er et populært besøgsmål for strandgæster og naturelskere.

Flere

Flere historiske bygninger på Mallorca

Info

Adresse: Plaça Espanya, 07620 Llucmajor

Telefon: +34 971 66 91 62

Email: turismo@llucmajor.org

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alle rettigheder forbeholdes ©2023 Mallorca Oplevelser - Danmarks største guide til Mallorca

Log in with your credentials

Forgot your details?