Capella Sant Miquel

En anden god grund til at tage på eventyr, til fods eller på cykel, udenfor Campanets grænser, foruden naturområdet Ses Fonts Ufanes, er det interessante og arkitektonisk flotte kapel, Capella de Sant Miquel, som ligger lige i udkanten af byen.
Kapellet ligger netop ved åen Sant Miquel og blev bygget af katalanerne umiddelbart efter erobringen i 1229.
Ikke meget har ændret sig fra dengang til i dag, specielt ikke interessen for dette smukke mesterværk, som virkelig fortjener et visit og næsten har opnået status som byens andet varemærke.
Campanet
Campanet er et naturskønt område beliggende direkte for foden af Tramuntana, i Mallorcas Raiguer region. Campanet er bla. kendt for sine drypstenshuler, middelalderkapellet Sant Miquel og det enestående naturreservat ses Fonts Ufanes. Campanet er elsket af sportsfolk og naturelskere, her finder du nemlig både bjerge, skove, landeveje og skønne plantager at boltre dig i. Campanet er også et godt sted for ophold, bla. på det skønne og charmerende finca hotel Monnaber Nou, hvor du får luksus i autentiske rammer tæt på naturen.
Flere seværdigheder omkring Campanet
Opdag Raiguer-regionen på Mallorca
Raiguer er en region der løber fra Santa Maria del Cami i syd til Alcúdia og Aucanada-odden i nord. Raiguer byder på nogle af de mest nuancerede landskaber på øen, da den har bjerge omkring Alaró, Binibona, Lloseta og Caimari, kyster ved Alcúdia og Aucanada og endelig idylleriske rurale landområder omkring Santa Maria del Cami, sa Pobla, Moscari, Biniamar og Consell. Der er masser at opleve i Raiguer, masser af aktiviteter der kan nydes og en god blanding af både autenticitet og turisme.