Son Albertí

Om

På turen gennem landsbyen Caimari, måske på vej op i bjergene på cykel eller vandretur, vil du opleve en række stenbelagte huse og tidligere gårde, der netop giver landsbyerne på Mallorca deres personlighed.

Ligesom så mange andre landsbyer på Mallorca, var Caimari blot en gård for mange år tilbage. Den gamle staldbygning fra den oprindelige gård, blev opkøbt og ombygget af rigmanden Joan Albertí, der i sin levetid endte med at eje over halvdelen af Caimari.

Son Albertí er navnet på bygningen og står ved siden af den gamle kirke Església Vella de Caimari.

Hvor

Caimari

Caimari er en søvnig lille flække beliggende direkte for fødderne af Tramuntana, mellem olivenlunde og skovbeklædte bjergskråninger. Caimari er kendt som den største og bedste produktion af olivenolie på hele Mallorca, hvorfor det også er netop her at øens årlige olivenfestival afholdes. Gå på opdagelse i den lille by og find seværdigheder som landsbykirken, det etnologiske udendørs museum, den gamle pilgrimssti til det berømte Lluc kloster samt de UNESCO beskyttede stenterrasser på skråningerne. Caimari er godt beliggende tæt på andre landsbyer, masser af naturskønne områder samt den større by Inca.

Caimari ophold, seværdigheder, aktiviteter og begivenheder

Flere seværdigheder omkring Caimari

Opdag Raiguer-regionen på Mallorca

Raiguer er en region der løber fra Santa Maria del Cami i syd til Alcúdia og Aucanada-odden i nord. Raiguer byder på nogle af de mest nuancerede landskaber på øen, da den har bjerge omkring Alaró, Binibona, Lloseta og Caimari, kyster ved Alcúdia og Aucanada og endelig idylleriske rurale landområder omkring Santa Maria del Cami, sa Pobla, Moscari, Biniamar og Consell. Der er masser at opleve i Raiguer, masser af aktiviteter der kan nydes og en god blanding af både autenticitet og turisme.

Flere

Flere historiske bygninger på Mallorca

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alle rettigheder forbeholdes ©2023 Mallorca Oplevelser - Danmarks største guide til Mallorca

Log in with your credentials

Forgot your details?