Els Molins (møllerne) i Felanitx

Om

Els Molins de Felanitx – Møllerne i Felanitx

Blandt Mallorcas varemærker, kommer vi bare ikke uden om øens særlige møller. Den brede tilstedeværelse af vindmøller i Felanitx – hele 70 af slagsen – er et godt eksempel på den vigtige betydning møllerne har haft på kornindustrien gennem tiden på Mallorca.

I det 17. århundrede var møllerne i byen associeret i et fornemt forbund, sammen med møllerne fra henholdsvis Llucmajor, Manacor og Montuïri. Møllerne i Felanitx valgte dog i 1789, at starte deres eget forbund, da byen var oppe på 25 aktive møller. Op gennem det 18. og 19. århundrede, hvor Felanitx virkelig var på den grønne gren set i lyset af den blomstrende vinindustri, steg antallet af vindmøller nærmest konstant og stagnerede først op gennem det 20. århundrede, da nye energikilder kom til byen.

I gamle dage stod mange af møllerne i udkanten af byen, men som Felanitx gradvist voksede sig større, blev møllerne integreret i det urbane bybillede. Tag dig dog alligevel et øjeblik og nyd de af møllerne, der står på bakkerne rundt om byen og læg mærke til de fantastiske silhouetter de kaster af sig, dit kamera vil tigge dig om et billede.

En typisk konstruktion for møllerne i Felanitx, er en rektangulær base som var møllerens hus, et cylinderformet tårn ovenpå, forbundet via en stentrappe indbygget i væggen af møllen.

Hvor

Felanitx

Felanitx er en by og kommune beliggende på Mallorcas østlige side. Foruden selve byen består Felanitx også af den populære lystbådehavn Portocolom, der over årene har udviklet sig til et populært rejsemål med masser af restauranter og muligheder for ophold. Felanitx byder på masser af kultur og historie der kommer til udtryk i de mange årlige begivenheder og seværdigheder der er værd at kigge forbi. Særligt i forhold til seværdigheder kan Felanitx prale af at være hjemsted for et af Spaniens 10 mest unikke borge, nemlig Castell de Santueri. Men også det imponerende bjergtop-kloster Santuari de Sant Salvador, sognekirken Sant Miquel, augustin-klosteret og den gamle enologiske station er værd at svinge forbi på turen.

Felanitx seværdigheder, marked og ophold

Flere seværdigheder omkring Felanitx

Opdag Migjorn-regionen på Mallorca

Migjorn-regionen er den mest sydlige region på Mallorca, og samtidig den tørreste.Den består af kommunerne Campos, Llucmajor, Sanatní, Ses Salines og Felanitx, der blandt andet byder på populære rejsemål som Cala d’Or, s’Arenal og Portocolom. De mange flade arealer i Migjorn-regionen gør det attraktivt at cykle her, særligt omkring Llucmajor er cykelturisme meget populært. I det sydøstlige hjørne af regionen finder du desuden det smukke naturområde, Mondragó Park, som er et populært besøgsmål for strandgæster og naturelskere.

Flere

Flere historiske bygninger på Mallorca

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alle rettigheder forbeholdes ©2023 Mallorca Oplevelser - Danmarks største guide til Mallorca

Log in with your credentials

Forgot your details?