Torre del Matzoc

Om

Torre del Matzoc – også kendt som Torre d´Aubarca og Torre de la Falconera – er et tidligere vagt- og forsvarstårn, der sammen med mere end 80 andre tårne langs kysten indgik i et værn mod piratangreb.

Torre del Matzoc er 11 meter højt og beliggende yderst på klipperne over Cala Matzoc – en af Mallorcas små hemmelige strande med krystalklart azurblåt vand – hvorfra det i en højde af 67 meter, havde visuel kontakt med andre af kystens tårne.

Adgang til toppen af Torre del Matzoc, fås via en indvendig spindeltrappe samt en stige, der fører op på øverste platform.

Heroppe kan du nyde den enestående udsigt over bugterne på Mallorcas nordøstlige kappe og efterfølgende forfriske dig ved Cala Matzoc.

Torre del Matzoc er nyere end mange af dets familiemedlemmer, det blev nemlig først konstrueeret i 1751, hvor angreb fra søsiden faktisk ikke længere var særligt hyppige.

Hvor

Árta

Árta den største by og kommune på Mallorcas nordøstlige kappe, og byder på et væld af muligheder for aktiviteter og afslapning. Særligt er Arta elsket for naturparken, Llevant, der tiltrækker sig tusindvis af vandrere der kommer for at nyde den uspolerede sanselige natur og de mange fantastiske panorama udsigtspunkter over kysterne. Arta by er fyldt med små lokale butikker, barer og restauranter, der skaber en intim atmosfære omkring hovedgaden i hjertet af byen. Du kan også glæde dig til at få kameraet frem i Arta, her er masser af seværdigheder og enestående arkitektur at finde, f.eks. Sant Salvador kirken der kroner byen, den talaiotiske landsby og det regionale museum. Arta er desuden et fantastisk sted at booke et romantisk ophold på Mallorca, byen er hjemsted for op til flere dybt charmerende boutique hoteller der garanterer luksus og romantik ned til sidste detalje.

Arta hotel, seværdigheder, aktiviteter og marked

Flere seværdigheder omkring Arta

Opdag Llevant-regionen på Mallorca

Llevant regionen på Mallorca har sit navn efter Llevant bjergkæden og naturparken beliggende på øens nordøstlige kappe, nord for byen Arta. Regionen inkluderer populære rejsemål som Cala Bona, Cala Millor, Sa Coma, s’Illot, Cala Ratjada, Canyamel, Porto Cristo og Cales de Mallorca. Foruden disse er Llevant hjemsted for en række historiske byer som Arta og Manacor. Llevant byder på Mallorcas eneste via verde (grønne rute), smukke kyster med lækre strande, varierede landskaber af bjerge, landeveje og kuperet terræn, samt en masse charmerende landsbyer, som Sant Llorenc, Son Servera og Capdepera.

Flere

Flere gamle tårne på Mallorca

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alle rettigheder forbeholdes ©2023 Mallorca Oplevelser - Danmarks største guide til Mallorca

Log in with your credentials

Forgot your details?